Artikel top billede

Vestager: Sådan skal it ændre vores samfund

Foran en samlet it-branche løftede økonomi- og indenrigsministeren sløret for sine it-visioner. It-rigmand rasede mod et konkret tiltag fra regeringen.

Læs også:

Rystende tal: Mange danske firmaer siger nej tak til it.

"It kan ændre den måde, man tænker relationen mellem borgerne og det offentlige," lød det fra Vestager i går i Børsens historiske lokaler.

Her var den radikale økonomi- og indenrigsminister inviteret til at tale om, hvordan it kan hjælpe Danmark ud af krisen foran it-branchefolk fra hele landet.

Det skete til brancheforeningen It-Branchens årlige møde.

Efter at have ridset den økonomiske situation op, gik ministeren over til at snakke om, hvordan it skal hjælpe til med at nytænke den enkelte borgers rolle i samfundet.

"Vi har brug for, at borgeren bliver medskaber af det samfund, han er en del af. Det handler om, at man som borger selv tager en stor del af ansvaret og initiativet for samfundet. Digitalisering kan sikre borgeren større frihed," lød det fra Vestager.

For at forklare hvordan det konkret kan tænkes, nævnte hun et mere underfundigt eksempel fra Boston, hvor den enkelte borger har mulighed for at navngive for eksempel en brandhane, hvilket skulle medvirke til at give borgeren ejerskab over bybilledet.

Digitaliseringsstrategien, hvor målet er, at 80 procent af kommunikationen mellem borgeren og det offentlige skal foregå digitalt i 2015, blev også nævnt.

Hun understregede, at hun ser it som en af hovednøglerne til at sikre velfærdsstatens fremtid og sluttede med ordene:

"Jeg håber, I tager imod invitationen til at samarbejde."

It-rigmand raser

Herefter fulgte en række indlæg fra it-selskaber, der delte erfaringer og udfordringer med it-løsninger i detailbranchen, sundhedssektoren og indenfor finans og forsikring.

Blandt andet fortalte Vismas direktør Jan Tønder om problemerne med at få danske supermarkeder til at tage selvbetjeningsløsninger til sig, mens det går anderledes i de omkringliggende lande.

"Der blev indgået Dankort-forlig i 2005, der betyder, at Nets har forskellige gebyrer alt efter hvilken kasse, man går igennem. Det er en hæmmende faktor, at der er høje gebyrer på dankorttransaktioner," lød det fra Jan Tønder.

En paneldebat mellem syv it-ordførere fulgte efter, hvor salen havde mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.

Der var dog kun to, der valgte at tage bladet fra munden, heriblandt it-rigmanden Ib Kunøe, der rettede skytset mod regeringens afskaffelse af multimedieskatten. 

En afskaffelse, der da også har kostet det Kunøe-ejede Atea op imod en trecifret milionomsætning.

"En af de første ting, den nye regering gjorde, var at nedlægge multimedieskatten, der betød at medarbejdere, der havde fået adgang til it-udstyr, skulle aflevere iPads og andet it-udstyr tilbage. Det er vel at bombe tingene tilbage," lød det bagerst i salen fra Ib Kunøe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere