Artikel top billede

Spilguru ser gyldne muligheder i rummet

Manden bag den legendariske Ultima-spilserie, Richard Garriott, mener at rumfarten kan blive en rigtig god forretning.

Richard Garriott talte om rumfartens gyldne muligheder i weekenden på South by Southwest konferencen i Austin, Texas. Garriott - også kendt som Lord British - har selv taget turen ud i rummet som kommerciel rumturist i 2008, han er søn af en astronaut og så er han nok mest kendt som manden bag den legendariske Ultima-spilserie. Han arbejder også med spil til sociale netværk, som han selv betegner som den tredje bølge i spil-verden.

Men Garriott var inviteret til Austin for at snakke om fremtidens kommercielle rumfart. Han betalte selv 20-30 millioner dollar for turen op til den internationale rumstation, men en del af pengene hentede han hjem igen ved at gennemføre kommercielle eksperimenter i vægtløshed. Bare ikke helt nok til at betale billetten.

NASA har sendt de gamle rumfærger på pension og bruger nu private selskaber til at bygge de raketter og kommende rumkapsler, der skal fragte materiel og passagerer ud i rummet, og det vil betyde at prisen for en opsendelse vil falde med en faktor på mellem 10 og 100, forudsiger han.

Garriott ser konkurrencen mellem de kommercielle raketbyggere som den afgørende faktor, som vil gøre rumfarten interessant for et langt større publikum end tidligere.

Samtidig bliver det muligt at genbruge fremtidens raketter - måske kan de endda lande selv, så man ikke behøver bjerge dem langt fra affyringsstedet.

I Japan har man allerede et projekt, hvor man vil bygge et gigantisk solanlæg i rummet for 30 milliarder dollar inden 2030. Det skal levere nok energi til at forsyne en hel by med strøm. Garriott mener at det kan blive svært at realisere i praksis, men han forventer at man kan placere solanlæg i mindre skala i rummet og sende energi tilbage til Jorden.

Han mener også at der kan tjenes mange penge på minedrift på asteroider, hvor man typisk kan bruge et rumteleskop til at analysere hvilke materialer de indeholder.

Ifølge CNET har spilguruen ligefrem udarbejdet sin egen 30 års plan for den kommercielle rumfart, som han præsenterede på konferencen. I de første ti år kommer de første nogenlunde billige turistrejser ud til kanten af rummet - som Virgin Galactic måske er klar med til næste år.

I de næste år skal private selskaber bygge stationer på Månen og forberede længere ture ud i rummet. Herefter vil man begynde at kolonisere Mars - og Garriott mener ikke, at der er nogen grund til at hente folk tilbage igen.

Det burde ikke være noget problem at finde frivillige som vil tilbringe resten af deres dage på Mars. Garriott bad tilhørerne i salen om at hæve hånden, hvis de er klar til sådan en mission. Mere end halvdelen rakte hånden i vejret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere