Artikel top billede

Jyske udkantsforhandlere står sammen bag roadshow

Electronic Center i Esbjerg, JA Computer i Skive og Nova Data i Sønderborg har fået producenter med til at lave et roadshow, hvor de præsenterer deres produkter for de jyske kunder.

Bo Bennedsen fra Electronic Center i Esbjerg fik væltet sin butik, da forhandlerinititativet Roadshow 2012 debuterede i fredags. Bag Roadshow 2012, som er en butiksevent med slagtilbud og specialister fra producenterne, der står i butikken og viser ny teknologi til kunderne, er tre jyske forhandlere - Electronic Center fra Esbjerg, JA Computer i Skive og Nova Data i Sønderborg.

"Hvis ikke vi selv tager initiativet, så sker der ikke noget," fortæller Kenan Hansen fra Nova Data, der er idemanden bag projektet.

Jysk forhandler-roadshow sparket i gang i Esbjerg

Galleri: Roadshow 2012 i Esbjerg

Sammen med sine to kolleger har Kenan Hansen selv strikket initiativet sammen. Og netop samarbejde er vejen til at få it-producenternes opmærksomhed, mener han.

"Alle taler om, at man skal arbejde sammen. Vi er tre butikker, der i modsætning til mange andre faktisk har gjort det. Vi har formået at lave et event, hvor vi trækker producenterne med på ideen," siger Kenan Hansen, der mener, at producenterne alt for ofte overser kunderne og forhandlere, i det han benævner som "udkantsdanmark".

Det er Bo Bennedsen fra Electronic Center i Esbjerg helt på linie med.

"Uanset hvad, så er vi bare ikke nogen, som man normalt kommer til fra producenterne. Men det er jo ikke, fordi vi ikke har kunderne. Vi har rigtig mange nørd-kunder, der kommer til os, fordi vi har ekspertisen," siger Bo Bennedsen.

Kenan Hansen fra Nova Data mener, at producenterne for ofte overser forhandlerne i Jylland og måske ikke har forståelse for, at der er store regionale forskelle i Danmark.

"Men det er vigtigt, at producenterne bakker op om os mindre forhandlere. Vi er også vigtige for dem. Det er tit os, der er first movers med mange ting. Derfor er det også i deres interesse, at de kommer og bringer deres navne og brands ud i vores butikker," siger Kenan Hansen.

Han understreger samtidig, at da først producenterne fik øjnene op for initiativet, så blev de langt mere positive.

"Producenter spørger allerede, om der kommer flere forhandlere med næste år," siger han og fortsætter:

"Jeg ser det som en god historie, at vi med vores initiativ kan flytte så mange producenter til Udkantsdanmark."

Se også:
Minigalleri fra åbningen hos Electronic Center i Esbjerg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere