Ny teknologi holder styr på busserne

Om 20 måneder er alle busser i hovedstaden udstyret med den nye mobilteknologi Tetra, som blandt andet gør det muligt at vente på passagerer fra forsinkede tog. Hovedstadens Udviklingsråd tager forskud på udviklingen på udvalgte buslinier allerede nu med et system, der bygger på den kendte GSM-teknologi.

Træt af at stå og vente på bussen uden at ane, hvornår den dukker op?

Nu gør Hovedstadens Udviklingsråd noget ved det, i første omgang på 50 udvalgte stoppesteder i hovedstadsområdet.

De såkaldte A-busser i København bliver forsynet med positioneringssystemet GPS og sender via den mobile datateknologi GPRS oplysninger om deres position videre til et centralt system.

Ude ved busstoppestederne kan passagererne følge med i, hvor længe der går, inden næste bus dukker op, mens folk inde i bussen kan følge fremskridtet på ruten på en skærm.

Kan vente på forsinket tog

Det er endda kun første fase, som kommer i drift nu, fordi Hovedstadens Udviklingsråd, der styrer den københavnske busdrift, ikke kunne vente på den nye mobilteknologi, Tetra.

Den nye teknologi kommer i løbet af de kommende 20 måneder ud i alle 1200 busser i hovedstadsområdet. Det giver for eksempel mulighed for at omdirigere busser, så de kører med jævne mellemrum i stedet for at komme tre på én gang. Desuden kan busserne vente på passagerer fra forsinkede tog.

Hovedstadens Udviklingsråd offentliggjorde fredag en aftale med det Motorola-ejede selskab Tetranet, der har licens til at bygge et landsdækkende netværk baseret på den mobile radioteknologi Tetra.

Nødkald vigtige for chauffører

Tetra har indbygget funktioner som kald til grupper af brugere og prioritering af kaldene. Det sidste betyder, at eksempelvis nødopkald fra HT-chaufførerne kan garanteres at komme ekstremt hurtigt igennem.

Ifølge IT-chef Mogens Buch-Larsen, Hovedstadens Udviklingsråd, indeholder de traditionelle mobilnet med GSM-teknologi ikke den type funktioner. Rådet fik heller ingen bud på sit nye radionetværk fra de danske mobilselskaber.

- I dag har vi et 30 år gammelt radiosystem. Det er forældet, og vi ønsker ikke at drive vores eget radionetværk, forklarer Mogens Buch Larsen.

Han har tegnet en kontrakt med Motorola, som lyder på 110 millioner kroner. De 40 millioner kroner går til at købe ny hardware, først og fremmest terminaler til kommunikationen. 60 millioner kroner betaler for datatrafikken på Tetra-netværket de næste seks år. Og 10 millioner kroner dækker service på udstyret i ti år.

Ordren kan dog vise sig at være mere indbringende for Motorola. Tetra kan benyttes til almindelig mobiltelefoni, men det installerer Hovedstadens Udviklingsråd ikke i busserne. Det kan de busselskaber, som driften af buslinierne er outsourcet til, derimod vælge selv at gøre.

Ud af dødvandet

Mogens Buch-Larsen er ikke bekymret for havne som pioner, fordi Hovedstadens Udviklingsråd er den første kommercielle kunde i Danmark, som tager Tetra til sig.

- Tetra kører jo andre steder i verden, og jeg føler, at det er et sikkert valg. Vi får et system, der vil fungere, siger han.

Ifølge IT-chefen har Tetra-markedet i en lang periode befundet sig i et dødvande.

- Kunderne har ventet på, at der kom et netværk, mens Motorola har ventet på, at der kom kunder, forklarer Mogens Buch-Larsen.

Motorolas Tetra-licens var egentlig tiltænkt til at bygge et netværk, der først og fremmest kunne erstatte de eksisterende radiosystemer i politiet, brandvæsner og andre dele af beredskabet. Men beredskabskunderne har tøvet, og regeringen har ikke villet presse dem til at vælge Tetra. Derfor har Motorola fået IT- og Telestyrelsens tilladelse til at forsinke udbygningen af sit mobilnet.

- Nu tror jeg, at andre også vil begynde at kigge på Tetra, siger Mogens Buch-Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere