Dansk IT til regeringen: Split TDC op

Dansk IT opfordrer nu direkte regeringen til at analysere muligheden for at splitte TDC op i to, så det danske fastnet bliver lagt ud i et selvstændigt selskab. Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser tanken.

Dansk IT, der repræsenterer de professionelle, danske IT-brugere, kommer nu med en klokkeklar opfordring til regeringen: Analyser, om det kan lade sig gøre, at splitte TDC i to selskaber.

Opfordringen lød utilsløret fra Dansk IT's direktør, Tony Franke, da han torsdag deltog i det pressemøde, hvor videnskabsminister Helge Sander præsenterede regeringens IT- og telepolitiske handlingsplan.

- Det skal ske for kundernes skyld, uddybede Tony Franke bagefter over for Computerworld Online.

Han henviste til ADSL-markedet, som TDC i dag dominerer næsten totalt med flere end fire ud af fem danske kunder.

Ifølge Tony Franke behøver opsplitningen ikke at være en ulempe for hverken TDC selv eller for aktionærerne. Han henviser til, at Novo-koncernen i dag også er splittet i to selskaber, Novo Nordisk og Novozymes.

På tilsvarende vis mener han, at selve det danske fastnet og driften af det kan skilles ud fra resten af TDC. På den måde får begge selskaber et rendyrket fokus, det ene på at levere teletjenesterne, det andet på at drive og videresælge netværket på grossistbasis, påpeger Tony Franke.

Han henviser til, at den danske teleregulering alligevel forpligter TDC til at bære interne ordre frem og tilbage mellem afdelingerne.

Videnskabsminister Helge Sander (V) erkender, at princippet med et selskab med infrastruktur og et andet med tjenester fungerer fint på andre områder, for eksempel når det gælder jernbanedrift og elforsyning. Alligevel afviser han Dansk IT's opfordring til et analysearbejde.

- Det forhold blev afklaret, inden jeg blev minister, og det kommer ikke på dagsorden nu, siger Helge Sander til Computerworld Online.

Han henviser til, da staten i 1997 solgte den resterende del af sine aktier til det daværende Ameritech, nu SBC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere