E-journaler giver læger problemer

Patienter, læger og sygeplejersker er dårligt tjent med Sundhedsstyrelsens struktur for fremtidens elektroniske patientjournaler, mener forskere. Systemet vil i værste fald være så tungt at benytte, at lægerne vil holde deres registreringer på et minimum, lyder bekymringen.

En ny brug af IT på hospitalerne kan give bagslag for både patienter, læger og sygeplejersker.

Det mener flere forskere, der peger på problemer med den fremtidige standard for elektroniske patientjournaler, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

- I værste fald bliver det sværere for lægerne at løse deres opgaver, fordi systemet opfattes som så tungt og firkantet i det daglige arbejde, at læger og sygeplejersker holder registreringerne på et minimalt niveau.

Det siger Signe Svenningsen, cand. psych. og adjunkt ved Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet, et center på Handelshøjskolen i København.

- Standarden udgør en for stor forenkling af måden, som læger og sygeplejersker arbejder på i det daglige, tilføjer Signe Svenningsen, hvis ph.d.-afhandling omhandlede fordele og ulemper for patienter, læger og sygeplejersker ved et e-patientjournalsystem på Svendborg Sygehus.

Sundhedsstyrelsens standard er navngivet Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal, eller G-EPJ.

Ifølge den arbejder lægen altid på ideel vis - struktureret. Diagnosen stilles, behandlingen planlægges straks, mål for behandlingens resultat opsættes, og det faktiske resultat sammenlignes med målet.

Alt er registreret ud fra fastlagte kodesystemer.

Ifølge lektor i datalogi ved Roskilde UniversITetscenter, ph.d. Jesper Simonsen, ligner G-EPJ mest et forsøg fra sygehusledelserne på at få data, der gør det lettere at evaluere behandlinger og priser på tværs af sygehuse.

- Grundstrukturen vil måske fungere for en brækket arm, men næppe for de mere komplicerede tilfælde, siger Jesper Simonsen.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworld, som i dag bringer flere artikler, der sætter fokus på problemerne med elektroniske patientjournaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere