SCO får trecifret milliontilskud fra investorer

Softwareselskabet SCO, som har stævnet en række Linux-aktører for brud på ophavsretten, har fået tilført kapital, der skal hjælpe selskabet med at hive andre virksomheder i retten.

Softwareselskabet SCO, som hævder at eje kildekoden til Linux, har fået tilført 320 millioner kroner i venturekapital fra en gruppe investorer med investeringsbanken Baystar i spidsen.

Pengene skal hjælpe SCO med at skabe nye partnerskaber og at udvikle sine web service-produkter. Samt ikke mindst at gå efter de softwareselskaber, som SCO hævder, krænker selskabets ophavsret ved at udvikle Linux-produkter.

SCO hævder, at en del af kildekoden i Linux er tyvstjålet fra Unix, som SCO ejer rettighederne til.

Samtidig har SCO forlænget en frist for, hvor længe selskabet vil sælge de kontroversielle ophavsrets-licenser til Linux til en pris på knap 4500 per processor. Efter 1. november stiger prisen til det dobbelte.

SCO har ellers meddelt, at selskabet allerede fra midten af denne måned ville begynde at sende specificerede regninger til virksomheder med Linux-styresystemer. Det er dog ikke sket endnu, og det er uklart, om den plan nu er blevet droppet.

- Vi ville da helt klart helst undgå at skulle sende regninger ud. Det er en mere aggressiv metode, siger SCO-talsmanden Blake Stowell.

Det ville sandsynligvis også være en dårlig ide, mener analytikeren Gorden Haff fra selskabet Illuminata.

- Hvis SCO sender regninger, så er selskabet nødt til at følge op med handling, hvis pengene ikke kommer ind. Ellers bliver SCO fanget i at bluffe, siger han.

Men flere penge til at handle, overvejende via sagsanlæg, er altså nu også i kassen hos det ellers økonomisk plagede SCO.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere