Artikel top billede

Her er e-bogen 2.0

Nu bliver den elektroniske bog en interaktiv multimedie-oplevelse. Grænsen mellem e-bøger og applikationer forsvinder.

Torsdag kunne Apple præsentere sit nye fremstød inden for e-bøger på et stort event i Guggenheim-museet i New York. Denne gang handlede det om skolebøger - Apple ønsker at alle elever skal have en iPad i skoletasken - men det mest interessante er, at de elektroniske bøger nu bliver udvidet med alle former for interaktivt multimedie-indhold. Man kunne kalde det e-bogen version 2.0.

I det nye iBooks 2 kan e-bøger både indeholder billeder (hvor man kan zoome ind og ud), lydspor, videoklip og interaktive diagrammer. Man kan bevæge 3D-objekter og se dem fra alle sider, klikke sig gennem billedgallerier og få vist tekstvinduer når man klikker på bestemte områder i en grafik.

Desuden er der nye muligheder for at fremhæve tekstafsnit med bestemte farver, gemme og dele notater og søge efter indhold.

Den generelle trend er, at e-bøger får stadig flere interaktive funktioner og kommer til at ligne applikationer, som ComON kunne fortælle forleden. Amazon har netop introduceret det nye Kindle Format 8, hvor man kan tilføje nye interaktive funktioner til e-bøgerne. Her kan man blandt andet visualisere indholdet med tegninger og diagrammer.

Både Amazon og Apple har altså samme mål - de vil gøre e-bogen til en interaktiv oplevelse. Den første generation af e-bogen var bare en papirbog overført til skærmen, hvor man skulle bladre sig gennem teksten side for side.

E-bogen 2.0 sprænger rammerne for det, der kendes fra traditionelle papirbøger. Her kan man kombinere mange former for indhold til en multimedie-oplevelse.

Det betyder helt konkret, at mange af de applikationer, som i dag findes i App Store til iOS, sandsynligvis vil kunne konverteres til interaktive e-bøger og sælges gennem iBooks.

Man kan allerede nu få et indtryk af mulighederne ved at hente iBooks 2 og den gratis e-bog "Life on Earth", der skal demonstrere mulighederne. Den interaktive e-bog er krydret med lyd og video.

Foruden iBooks 2 har Apple også lanceret et gratis program til Mac, iBooks Author, som kan bruges til at skabe multimedie-rige e-bøger.

Den afdøde Apple-chef Steve Jobs betegnede skolebogs-markedet som en "industri, der omsætter otte milliarder dollar om året og er klar til digital omvæltning" i sin biografi. Han havde angiveligt i længere tid arbejdet på at komme ind på dette marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere