Artikel top billede

Iran: Vores UFO fangede amerikansk drone

Hvordan fik iranerne fat i en amerikansk drone? Her er en ny og vild teori.

Der spekuleres fortsat over hvordan Iran fik fat i en tilsyneladende intakt amerikansk militærdrone i sidste måned. Der er tale om en af de mest avancerede droner i det amerikanske arsenal - den såkaldte RQ-170, også kaldet "Beast of Kandahar". Først hævdede iranerne, at man havde hacket dronen og styret den ned til jorden. En mobil enhed til elektronisk krigsførelse overtog angiveligt kontrollen over dronen. Eksperter har sået tvivl om denne påstand.

Herefter forlød det, at iranerne havde fået fat i dronen ved at hacke GPS-signalet. Dronen "troede" altså at den landede i Afghanistan - men i stedet gik den ned i nabolandet Iran.

Nu har en iransk selvudnævnt atomekspert - Mehran Tavakoli Keshe - leveret en ny forklaring til almen underholdning. Han hævder at stå bag hele aktionen og kan også forklare hvordan dronen blev hentet ned fra luften. Det var hverken et GPS-hack eller cyberkrig - men en traktorstråle fra et UFO-lignende rumfartøj, hævder han.

Faktisk er Iran langt fremme med rumteknologi og skulle være i stand til at fange og lande alle flyvende objekter uanset størrelse og hastighed, hævder Keshe.

Det skulle også forklare hvorfor dronen er intakt - den blev "fanget" i luften og sat ned på jorden ganske blødt. Traktorstråler kendes selvfølgelig allerede fra Star Wars og andre film.

Hos Wired har man taget denne historie så alvorlig, at man har kontaktet Pentagon for at få en kommentar. Pentagon-talsmand George Little er da også klar med en rap replik:

"Vi har ingen kommentarer til denne persons påstande. Men sig til ham, at ministeren vil have sit lyssværd tilbage."

Wired minder os om, at RQ-170 har sine rødder i teknologi udviklet af nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig og senere importeret til USA sammen med forskere som Wernher von Braun og Horton-brødrene. Deres eksperimenter med flyvende fartøjer i ørkenen fik folk til at tro, at de havde set UFO'er. Så måske er der alligevel en UFO-forbindelse.

I den mere alvorlige ende kan Wired også fortælle, at en tredjedel af alle militære fly i USA nu bliver styret af robotter og ikke mennesker. Det anslås at USA har 7.500 droner. De fleste af dem er dog relativt små spiondroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere