Nyt teleselskab: Superbredbånd i bynet

Nianet har for omkring 50 millioner kroner købt konkursramte KPNQwests danske telenetværk. Men Nianet vil først og fremmest levere superbredbånd til hele byer ad gangen. Det skal være med til at udbrede elselskabet NVE's bredbånds- og tv-pakke.

For fem år siden spandt det ene nye teleselskab efter det andet Danmark ind i optiske fiberkabler, som kan transmittere enorme mængder af data.

Da krisen begyndte at krasse, gik de fleste af de nye selskaber konkurs, fordi bunden blev slået fuldstændig væk under priserne på båndbredde i kernen af teleselskabernes netværk.

Alligevel forsøger en af de entreprenører, som tjente godt på at grave kablerne ned for teleselskaberne, sig nu selv i telebranchen.

Har købt dansk konkurs-net

Erik Winther fra firmaet Winther & Vedel har fået en stærk medspiller på telemarkedet. Han er gået i alliance med det nordvestsjællandske elselskab NVE, som har store ambitioner om at levere superbredbånd, tv og internet til private danskere gennem fiberkabler.

NVE har købt omkring en tredjedel af selskabet Nianet, der bygger på resterne af Erik Winthers graveselskab Teleducts. Teleducts gravede fiberkabler ned for mange af de nye teleselskaber og lagde samtidig sine egne rør ned, inden hullerne blev dækket til. De rør er det nu enkelt og relativt billigt at lægge fiberkabler ind i ved hjælp af en såkaldt puste-teknologi.

Samtidig har Nianet købt den danske del af konkursramte, hollandsk-amerikanske KPNQwests telenetværk. KPNQwest, der også ejede et af de første succesrige grossistteleselskaber, danskstiftede Ebone, havde sit eget netværk i hele Europa.

Ifølge salgsdirektør Flemming Pless har Nianet betalt omkring 50 millioner kroner for KPNQwest danske netværk. Det anslår han til at være cirka en tiendedel af den pris, som det krakkede teleselskab selv brugte på at anlægge nettet.

I alt ligger investeringen i Nianet indtil videre på omkring 100 millioner kroner, og Flemming Pless har ikke lyst til at spå om, hvor stor den ender med at blive.

Satser på bynet

At der skal investeres mere, ligger dog fast. NVE vil nemlig bruge det nye selskab til at bringe sit superbredbånds-koncept ud over resten af landet. Projektet har fået navnet FTH for Fibre to the Home.

- Vi har sammenlignet prisen for selv at eje netværket med prisen for at leje os ind på andre teleselskabers netværk, forklarer teknisk direktør Svend O. Nielsen, NVE. Han sidder også i Nianets bestyrelse.

Nianet har masser af fiberkabler og er aktiv på det pressede grossist-telemarked, men hovedforretningen skal lægges på bynet.

Det kræver, at der bliver investeret i nye fiberkabler i de byer, hvor Nianet går ind. Det er en enorm investering, som andre teleselskaber har svært ved at tjene hjem.

Nianet regner med at kunne gøre det ved både at tilbyde sig til offentlige institutioner, private virksomheder og de danske boliger. Det bliver med en pakkeløsning, som både indbefatter bredbåndsinternet med hastigheder på op til ti Mbit/s - begge veje - telefoni og tv-programmer.

Nyt Ethernet-udstyr på netværket

Endnu forhandler Nianet, med sine foreløbig ti medarbejdere, kun kontrakter. Der er nemlig ikke sat lys på det optiske netværk. Det sker først i næste måned. Til den tid vil der også komme nyt udstyr på netværket, så det kører med datateknologien Ethernet, den samme som bruges i lokalnet i virksomheder og private hjem.

Der fulgte godt nok traditionelt teleudstyr med i købet af KPNQwests netværk, men ifølge Flemming Pless bliver det for dyrt at drive netværket, hvis det udtyr benyttes.

Svend O. Nielsen fra NVE oplyser, at elselskabet har tegnet sin første aftale om at levere superbredbånds-pakken uden for Nordvestsjælland, og at der indtil videre er et "trecifret" antal kunder på bredbåndspakken i elselskabets eget dækningsområde.

Bredbåndspakken udmærker sig ved attraktive abonnementspriser, men en meget høj tilslutningsafgift, som skal dække omkostningen ved at trække fiberkablet ud til hjemmet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere