Artikel top billede

Styr hjemmets lys over internet

En ny ZigBee-standard skal forbinde hjemmets lysinstallationer i et intelligent netværk.

ZigBee Alliance er klar med en ny åben standard, ZigBee Light Link, der skal sørge for at alle lysinstallationer i hjemmet kan kommunikere sammen. Den nye standard skal bruges i alt fra lamper og LED-pærer til lyskontakter, fjernbetjeninger, timere og sensorer.

Her er problemet typisk, at produkter fra forskellige leverandører har svært ved at tale sammen. Flere af de helt store spillere på området, som GE, Greenwave, Osram Sylvania og Philips, har deltaget i udviklingen af standarden, der skal gøre en ende på dette.

"ZigBee Light Link bliver en fælles industristandard til hjemmemarkedet. Den kombinerer enkelhed og nyttige funktioner," siger Jos Bruins fra Philips, der er formand for arbejdsgruppen.

Der skulle være tale om den første trådløse standard til at forbinde lysinstallationer fra forskellige producenter. Den skal gøre det meget let at installere og tilføje nye enheder til hjemmets lys-netværk. Alt kan styres over internet fra computere, tablets og smartphones.

"Med ZigBee Light Link kan forbrugerne styre lyset overalt i hjemmet, selv hvis de er på arbejde eller på ferie," siger ZigBee Alliance-formand Bob Heile.

Den oprindelige ZigBee-standard kom helt tilbage i 2004. ZigBee bygger på IEEE-standarden 802.15.4 og kan umiddelbart sammenlignes med Bluetooth. Den har en rækkevidde på mellem 10 og 75 meter og en lav hastighed på 250 Kbps.
 
Den største fordel i ZigBee-teknologien ligger i prisen - en ZigBee-chip koster kun nogle få kroner.

ZigBee bruger det frie 2,4 GHz-frekvensbånd og sørger automatisk for at finde ledige frekvenser, hvilket skal sikre at radioteknologien ikke kolliderer med andre trådløse netværk.
 
Sikkerheden skulle være garanteret med indbygget 128-bit AES-kryptering - og strømforbruget er så lille, at ZigBee-enheder med normale batterier kan køre i flere måneder eller år uden batteriskift.
 
Teknologien anvendes blandt andet til at sammenkoble hjemmets apparater, husholdnings-maskiner, termostater og alarmanlæg, hvor hastigheden ikke spiller den store rolle og afstanden er forholdsvis begrænset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere