Artikel top billede

Kontroversiel dansk nettjeneste ændrer lusket markedsføring

Man må ikke lokke brugere til at sige ja til dyre abonnementer med billiger præmier.

Firmaet VIPocean har accepteret en irettesættelse fra Forbrugerombudsmanden og ændrer nu sin markedsføring.

Det kontroversielle firma har fået massiv brugerkritik og været genstand for kritik i DR Kontant.

De typiske klager går på, at nye brugere føler sig lokket til at indgå aftaler. De siger typisk ja til en billig introduktionsvare, men lægger i farten ikke mærke til, at de har givet VIPocean ret til at hæve et større månedligt abonnement. Det skal stoppe nu.

Forbrugerombudsmanden kræver, at forbrugere skal have klar besked, så der ikke er tvivl om, hvad de siger ja til. Ombudsmanden mener, at VIPoceans metode med at skjule abonnementsbetingelserne eller gemme dem godt af vejen er en overtrædelse af markedsføringsloven.

VIPocean har nu rettet ind. Nu får brugerne tydeligere besked om, at de er ved at indgå en abonnementsaftale.

Fup-ocean

Det sociale netværk, som på mange måder minder om Facebook, men som har meget få aktive brugere og koster næsten 300 kroner om månenden, har ikke kun gjort Forbrugerombudsmanden bekymret. Det har også fået en hårde af forbrugere på nakken.

På bedømmelsessiden Trustpilot.dk, hvor VIPocean ellers gør sit for at komme kunderne i møde, kan brugernes begejstring for firmaet ligge på et meget lille sted. En bruger skriver:

"...Til slut syntes jeg de skulle ændre deres navn til FUP-OCEAN så passer pengene!"

Det er heller ikke første gang, at bagmændene hos VIPocean har været i mediernes søgelys. Det var de samme personer, som blandt andet har haft tjenesten MeetYouMessenger, der blev kritiseret for at snylte på Microsoft Messenger og spamme brugernes venner. Læs ComONs tidligere artikel her.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe føler sig heller ikke overbevist om, at det er sidste gang, at han har haft fat i VIPocean. Han tager forbehold for, at firmaet igen kan komme i søgelyset, hvis deres formuleringer eller markedsføring igen kommer til at virke vildledende på almindelige forbrugere, fremgår det af en erklæring.

Forbrugerombudsmanden har lavet en længere vejledning om hvordan man undgår at havne i utilsigtede abonnements-forhold på nettet efter at have deltaget i konkurrencer eller bestilt testprøver.




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Full Stack Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere