Tirsdagens aviser om IT

Icon Medialab-aktiviteter ved at blive solgt. Columbus ville købe Hands i Danmark. Kritik af virus-advarsel fra Peter Kruse. De store bliver større i IT-servicebranchen. DLG Tele fortsætter væksten. Systematic: Ansøgere med studiejob foretrækkes.

Icon Medialab-aktiviteter ved at blive solgt

Resterne efter webbureauet Icon Medialab, der gik konkurs i Danmark i sidste uge, er ved at blive solgt. Kurator Troels Tuxen har fået "et attraktivt tilbud" i løbet af weekenden og forhandler nu om et salg af, hvad han betegner som "kerneaktiviteterne". (Erhvervsbladet)

Columbus ville købe Hands i Danmark

Børsnoterede Columbus IT Partner, der for nylig fik flere penge via en aktieemission, har forsøgt at købe de 220 danske medarbejdere i den norske Navision-forhandler Hands. Columbus IT Partner bød fire-fem millioner kroner plus et antal aktier for konkurrenten, men Hands sagde nej tak, selv om selskabet sidste år tabte 35 millioner kroner herhjemme. Sidste år var de to selskaber tæt på en fusion. I dag vil ingen af dem kommentere Columbus' købstilbud. (Børsen)

Kritik af virus-advarsel fra Peter Kruse

Flere i sikkerhedsbranchen undrer sig over de advarsler om ormen Sobig.F, som virusanalytikeren Peter Kruse udsendte for Eurotrust-datterselskabet Virus 112. Peter Kruse advarede om, at Sobig.F kunne aflytte tastetryk, og at man derfor skulle være forsigtig med at benytte inficerede computere, men det var der ifølge andre i branchen ingen dokumentation for. "Det kan desværre let misforstås. Det med Key Loggeren er en teoretisk mulighed, men jeg ville nok ikke gå ud og råbe ulven kommer på baggrund af den teoretiske mulighed," siger Ulf Munkedal, Fort Consult. (Børsen)

De store bliver større i IT-servicebranchen

De fem største inden for IT-service, IBM, KMD, CSC, Mærsk Data og DMdata i nævnte rækkefølge, bliver større og større, mens de mindre leverandører har det svært. De fem snuppede i årets første halvår 53 procent af markedet mod 45 procent ved udgangen af 2002, viser tal fra analysefirmaet IDC. Omsætningen i årets første halvår var kun på 48 procent af hele 2002-omsætningen, men udviklingen er ved at vende, fastholder analytikerne. (Børsen, Morgenavisen Jyllands-Posten)

DLG Tele fortsætter væksten

Det går godt for DLG Tele, som teleselskabet Debitel og grovvareselskabet DLG hver ejer halvdelen af. Det seneste halve år er der kommet 18.000 nye kunder i kartoket, så DLG Tele i dag betjener 116.000 med mobiltelefoni, fastnet og internet. "Vi hører fortsat til blandt de små teleselskaber og ligger vel på en sjetteplads. Vi ønsker en god, naturlig og moderat vækst, men målet er absolut ikke at blive et af de største teleselskaber," siger administrerende direktør Keld Kruse, DLG Service. (Berlingske Tidende)

Systematic: Ansøgere med studiejob foretrækkes
Hvis dataloger, ingeniører og andre tekniske faggrupper ønsker job i den århusianske softwarevirskomhed Systematic, er det en stor fordel, hvis de har arbejdet, mens de studerede - meget gerne som programmører eller undervisere på universitetet. "Det viser, at de har engagement og energi, og de får kendskab til vilkårene i virksomhederne," siger vicedirektør Alex Holm Jensen. Systematic har det seneste år ansat 70 nye medarbejdere. (Erhvervsbladet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere