Flere IT-selskaber går konkurs

Stik imod tendensen tidligere på året gik flere IT-selskaber konkurs i august end i samme måned sidste år. KOB forudser flere konkurser i IT-branchen, hvor flere end hver tredje virksomhed kører med underskud.

Den positive tendens, som tidligere på året viste, at færre IT-selskaber går konkurs i år end sidste år, er brudt.

I august gik 23 IT-virksomheder ned herhjemme, og det er otte flere end i samme periode sidste år.

Tallet er ikke i sig selv alarmerende højt, men det er første gang i år, at antallet af IT-konkurser stiger, og samtidig afviger det fra de danske virksomheder generelt.

Analysechef John Mikkelsen fra KOB (tidligere Købmandsstanden) fremhæver, at statistikken tidligere har vist en nedgang, fordi der var exceptionelt mange konkurser, lige efter dotcom-boblen brast. Nu sammenligner KOB med mere almindelige år, og det går stadig skidt i branchen.

Hvorfor vendepunktet kommer netop nu, har John Mikkelsen ingen forklaring på, og han tør heller ikke sige, om der kommer endnu flere konkurser i IT-branchen fremover.

Til gengæld er der masser af røde lamper, der blinker, for de mellem 20.000 og 25.000 virksomheder, som KOB rubricerer under IT-branchen.

Godt hvert tredje selskab, 35 procent, kører med underskud, viser de seneste tal, som dog er mellem et halvt år halvandet gamle, da de bygger på virksomhedernes regnskaber. Kun inden for forlyster og den grafiske industri kører en højere andel af virksomhederne med underskud, og der er et pænt stykke ned til nummer fire på listen.

Samtidig kniber det med egenkapitalen i mere end hvert femte IT-selskab, 22 procent. Det betyder, at de er potentielt konkurstruede, med mindre de får rettet skuden op i en vis fart.

Generelt er det kun gået værre og værre for IT-virksomhederne siden 2001. Stadig flere har underskud, og stadig flere mangler penge på kistebunden.

- I dotcom-perioden blev der etableret et utal af virksomheder. Der er simpelthen ikke plads på markedet til dem alle sammen, lyder den dystre konstatering fra John Mikkelsen.

Seneste spektakulære konkurs i den danske IT-branche ramte webbureauet Icon Medialab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere