Artikel top billede

Image 2011: Cloud-stafetten tilhører Microsoft

Microsofts voldsomme promovering af cloud computing har placeret softwareproducenten som den suverænt stærkest profilerede cloud-leverandør.

De seneste to år har cloud været overskriften på stort set alt, hvad Microsoft har sagt og gjort i kanalen. Og i foråret annoncerede Microsoft heftigt over for sine slutkunder med budskabet om, at man som en anden pokerspiller var »all-in« på cloud.

Satsningen har ikke været forgæves, hvis man skal tro årets Image-undersøgelse, hvor forhandlerne er blevet bedt om at angive hvilke cloud-leverandører, de kender bedst.

Microsoft sætter sig nemlig suverænt på podiet som den stærkest profilerede cloud-leverandør med et stort spring ned til - i nævnte rækkefølge - Google, Apple og Amazon.

Palle Klinke Hansen fra Institut for Opinionsanalyse, der har stået for Image-undersøgelsen, mener, at svarene viser, at Microsoft har fat i den rigtige ende af cloud-markedet.

»Det er i høj grad Microsoft, der definerer cloud som forretningsområder. Det har skabt en erkendelse i kanalen af, at cloud er vejen frem. Det skyldes også, at Microsoft med sin annoncering og markedsføring har skabt et strategisk fokus på cloud hos slutkunderne. Men det er også tydeligt, at Microsoft ikke har været gode nok til at forklare forhandlerne, hvor indtjeningen på cloud skal komme fra,« siger han og peger samtidig på, at Microsoft i årets Image-undersøgelse går tilbage i forhandlernes vurdering, hvilket langt hen ad vejen kan forklare forhandlernes usikkerhed over for konsekvenserne af netop cloud-strategien.

»Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at Microsoft gør det dårligere, men kan derimod være udtryk for, at forhandlerne er forvirrede. Derfor er det også en risikabel affære for Microsoft, fordi de risikerer at miste den kanal, som de altid har været fantastisk dygtige til at pleje,« siger han.

Hos Microsoft selv er der stor tilfredshed med, at den stærke cloud-profil er slået igennem. Kanaldirektør Erik Kaae er dog fuldt opmærksom på, at ikke alle forhandlere jubler over udviklingen.

»Jeg er ekstremt glad for, at vi er så højt profileret på cloud, og at vores partnere ser os som drivende på det felt. Nogle partnere er rigtigt glade, mens andre er mere usikre. Men jeg synes, at vi dag for dag bliver bedre til at forstå, hvad vi kan gøre sammen med vores partnere,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere


Compliance Day 2024: Faret vild i regulativer og direktiver? Få overblik over dem alle

Få et overblik over, hvordan du holder din virksomhed og organisation compliant uden at overimplementere og dermed undgår at bruge unødige ressourcer. Du får desuden indsigt i en række digitale værktøjer, som kan give dig ro i maven og hjælpe dig i dit arbejde med at holde virksomheden compliant på alle punkter.

30. oktober 2024 | Læs mere