Artikel top billede

Elbil-brande i USA skræmmer kunderne

I to forsøg er batteriet i en elbil brudt i brand efter et simuleret crash. General Motors forsøger at berolige sine kunder.

I USA bliver der nu igen sat spørgsmålstegn ved sikkerheden i elbiler. I mindst to tilfælde er batteriet i en Chevrolet Volt elbil brudt i brand i en crash-test. Der er ikke meldinger om at batterier gået op i flammer efter rigtige sammenstød i USA - antallet af elbiler på vejene er stadig meget begrænset - men den amerikanske National Highway Traffic Safety Administration har alligevel indledt en nærmere undersøgelse, skriver Wired.

Det kan blive et stort problem for bilfirmaet General Motors, som netop nu forsøger at overbevise de bilglade amerikanere om at investere i elektriske fartøjer. Chevrolet Volt er koncernens flagskib.

Obama-administrationen har sat som mål at der skal være én million elbiler og hybride køretøjer på vejene inden 2015.

General Motors afviser at det skulle være farligt at køre i Volt og har lovet at samarbejde med myndighederne for at finde brandårsagen. Samtidig har bilfirmaet tilbudt at Volt-ejere kan få en gratis ikke-elektrisk lånebil indtil man har opklaret sagen.

I de to tilfælde er branden startet længe efter crash-testen - og skyldes måske at det beskadigede lithium-ion-batteri er håndteret forkert. I det første forsøg gik der tre uger, inden batteriet brød i brand.

Der er kun solgt omkring 5.000 eksemplarer af Volt i det sidste år, så antallet af berørte bilejere er forholdsvis begrænset.

Eksperter fastholder, at brandfaren stadig er mindre end i en almindelig bil hvor tanken er fuld af benzin.

Danske elbiler gik op i flammer

I Danmark har der været mindst fem brande i elbiler, som ComON kunne fortælle sidste år. Den mest omtalte er branden på DFDS-færgen Pearl of Scandinavia i november 2010, hvor årsagen menes at være en elbil der blev sat til opladning med et uautoriseret kabel.

I 2009 var det en eldrevet Jaguar XF, der brød i brand i et værkstedslokale i København. Elbilen udbrændte totalt. En ombygget Nissan Qashqai, som var stillet til ladning udenfor et værksted i Aalborg, udbrændte i marts 2010. Senere udbrændte batterierne i en lastvogn under ombygning til eldrift ved København.
 
I januar 2010 udbrød der en mindre brand i en forsøgs-elbil parkeret i kælderen under Bytorv Horsens. Bilen var en del af forsøget Prøv1elbil, med biler leveret af ChooseEV. En fejl i varmesystemet blev udpeget som årsag til branden. En tysk rekord-elbil er også udbrændt tidligere i år.

Typisk er der tale om opladninger med uautoriserede kabler i bygninger med forældede stik, der udløser brande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere