Artikel top billede

Sydkorea vil bruge robotter i fængsler

Sydkorea har udviklet en robot der skal fungere som fangevogter.

Til næste år skal robotter passe på fangerne i sydkoreanske fængsler. Ifølge Wall Street Journal har Sydkorea udviklet en robot der skal fungere som fangevogter. I det robotglade land (kun overgået af naboen Japan) bliver robotter allerede brugt til mange forskellige formål.

Det nye projekt er finanseret med omkring fem millioner kroner fra det sydkoreanske justitsministerium. Pengene er brugt til at udvikle en "human og venlig" robot, der kan patruljere gangene i fængslerne og holde øje med de indsatte. Hvis den opdager unormal aktivitet, tilkalder den et menneske.

Til marts næste år skal robotten afprøves i en måned i et fængsel i byen Pohang, sydøst for Seoul.

"I modsætning til overvågningskameraer, hvor man kun kan holde øje med cellerne gennem skærmen, er robotterne programmeret til at analysere de indsattes forskellige aktiviteter og identificere afvigende adfærd," siger professor Lee Baik-chul fra Kyonggi University, som står i spidsen for projektet.

Robotterne kan også fungere som en kommunikationskanal når de indsatte har brug for at kontakte vagterne i en nødsituation.

Professoren fortæller at vagterne er positive overfor robotterne, som kan reducere deres arbejdsbelastning, især om natten. De frygter altså tilsyneladende ikke at blive overflødige.

Så er spørgsmålet bare, hvordan de indsatte vil reagere på at blive holdt fanget af robotter og ikke mennesker.

"Det er en bekymring. Men disse robotter er ikke terminatorer. Deres job er ikke at slå ned på voldelige fanger. De er hjælpere. Hvis en indsat er i en livstruende situation eller alvorlig syg, kan han eller hun hurtigt få hjælp," siger professoren.

Derfor har forskerne også lagt vægt på at give robotterne et "smilende" ansigt. Det ser ikke ud til at de skal udstyres med våben.

Læs også ComONs interview med den sydkoreanske robotbygger Junoh Oh fra Humanoid Robot Research Center.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere