CSC med i opløbet om prestige-udbud

KMD er ude og CSC inde i kampen om en rammekontrakt på et offentligt dokumenthåndteringssystem, erfarer avisen Computerworld.

CSC deltager i et af de tre konsortier, som er med i finalerunden om en rammekontrakt på et dokumenthåndteringssystem til det offentlige.

Finalisterne i projektet, der også kaldes FESD, offentliggøres først i næste uge, men avisen Computerworld erfarer, at CSC, som er gået sammen med Scanjour, er en af dem.

Ifølge avisen er KMD, der havde slået sig sammen med Dansk Internet Selskab og Microsoft til lejligheden, til gengæld sorteret fra sammen med tre af de syv andre deltagere. Hvem de øvrige finalister er, er det ikke lykkedes Computerworld at få oplyst.

Dokumenthåndtering er et marked i vækst, men der er ifølge Gartner Group alt for mange leverandører. Gevinsten bliver derfor stor for vinderen af udbuddet.

Ordrer op til to mia. kroner

Lars Frelle-Petersen, leder af FESD-gruppen, anslår markedspotentialet for vindersystemet til at være mellem 100.000 og 200.000 arbejdspladser på systemet i løbet af fem til seks år. Med en pris på 5000 til 10.000 kroner per arbejdsplads betyder det i bedste fald ordrer på op mod to milliarder kroner, skriver avisen Computerworld.

Ingen har over for avisen lyst til at kommentere udfaldet af første runde af udbuddet, før resultatet bliver offentliggjort.

- Man bruger energi uden at være sikker på at få noget ud af det. Omvendt er vi så store i den offentlige sektor, at vi føler os forpligtet til at bidrage til udviklingen af åbne standarder, siger KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, dog.

- Ligegyldigt om vi taber eller vinder, har vi dog sympati for projektet og vil gerne bidrage, tilføjer han.

KMD arbejder videre på sit eget system, KMD Sag, som ifølge kommunikationsdirektør Anders Rosbo er mere omfattende end det fælles-offentlige dokumenthåndteringssystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere