Gigant-tab til Worldcom i Danmark

Det skandaleramte teleselskab Worldcom satte sidste år 273 millioner kroner til i Danmark, men taler alligevel om "et blomstrende år". Direktøren er forbavset over, at kun få kunder er skredet, efter moderselskabet blev involveret i en af historiens største regnskabsskandaler.

Den danske afdeling af det skandaleramte amerikanske teleselskab Worldcom løb ind i en ordentlig, økonomisk øretæve sidste år, men er alligevel jubellykkelig for resultatet.

Hele 273 millioner kroner landede underskuddet på, godt det dobbelte af omsætningen, eller hvad der svarer til knap fire millioner kroner for hver af de 71 medarbejdere.

Worldcom bliver trukket ned af den morads, som det amerikanske moderselskab har befundet sig i, siden det for godt et år siden kom frem, at selskabet havde pumpet sine regnskaber med omkring 70 milliarder kroner.

Nedskrivning på 192 millioner kroner
Worldcom har nemlig 181 millioner kroner til gode hos andre selskaber i koncernen. Men selv om den tidligere Compaq-direktør Michael Capellas får held til at trække selskabet ud af betalingsstandsningen, så er det danske Worldcom-selskab og dets revisorer langt fra sikker på, at der bliver råd til at sende en check her til landet. Derfor hensætter selskabet tilgodehavendet som tab.

Samtidig har Worldcom kæmpet for at finde ud af, hvor mange værdier selskabet egentlig råder over. Det har ført til en kritisk gennemgang af alle aktiver. Herhjemme betyder det, at Worldcom høvler 192 millioner kroner af værdien af netværket.

Det er hovedårsagen til gigant-underskuddet, og det har ikke meget med at gøre, hvordan forretningen udviklede sig sidste år. Tværtimod beskriver ledelsen i regnskabet sidste år som "blomstrende", og administrerende direktør René Buch er begejstret.

- Vi har selv været forbavsede over, at vi har tabt så få kunder - og at dem, vi har tabt, kun er de mindre kunder, forklarer han.

Worldcom Telecommunications A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning135,784
Resultat af primær drift (EBIT)74,2-42
Ordinært resultat før skat100,3-45,4
Resultat-273-45,4
Egenkapital-227,8-44,8
Antal ansatte7155
Ifølge René Buch tøvede de nye kunder med at komme ombord, lige da regnskabsskandalen blev afsløret for godt et år siden. Men i slutningen af sidste år kom der gang i forretningen igen, og Worldcoms omsætning steg 23 procent.

Overtog internetudbyder

Dertil skal lægges, at det danske Worldcom-selskab i november sidste år overtog den danske afdeling af Worldcoms internetudbyder, Uunet, som blandt andet er stor på grossistmarkedet. Det et yderligere løft til omsætningen.

Samtidig har det danske Worldcom-selskab fået 108 millioner kroner for at udføre tjenester for andre selskaber i den kriseramte koncern. Det er med til at give overskud på driften på 74 millioner kroner, og dollar-kursen har gavnet det danske selskab med 26 millioner kroner.

René Buch kan også glæde sig over, at hans danske forretning er reddet. Worldcom-koncernen er nemlig ved at eftergive 418 millioner kroner, som det danske selskab skyldte, og konvertere det til aktiekapital. Det er langt hovedparten af det danske selskabs gæld.

De fleste forbehold forsvundet

Det seneste Worldcom-regnskab var smækfyldt med forbehold fra revisorerne, men så galt går det ikke denne gang. Worldcom benyttede Arthur Andersen som revisionsselskab, men det var involveret i flere regnskabsskandaler. Derfor kommer de nye revisorer fra KPMG, og de er noget mere afdæmpede i deres tonefald.

Revisorerne påpeger dog stadig et problem, nemlig at dokumentationen for posteringer i regnskabet ikke findes i selskabet selv, sådan som dansk lovgivning kræver. Ifølge René Buch ligger dokumentationen i London, og han betegner det som "en udfordring" at få det forhold bragt i orden.

Endelig har ToldSkat et momskrav på seks millioner kroner mod Worldcom, som der ikke er hensat penge til. Det skyldes, at både René Buch og revisorerne er sikre på at slippe fri af kravet, når de fremlægger den fornødne dokumentation for ToldSkat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere