Milliard-tab på grund af manglende uddannelse
De danske virksomheder er for dårlige til at uddanne deres medarbejdere i at udnytte den software, som virksomhederne investerer i. Det mener administrerende direktør Søren Fink-Jensen, Microsoft Business Solutions. Han henviser til tal fra analysebureauet IDC, som fastslår, at virksomhederne køber software for otte milliarder kroner, men kun bruger 1,7 milliarder kroner på uddannelse. (Børsen)
Hitman-selskab opruster
Det danske spiludviklingsselskab IO Interactive, der står bag Hitman-succeserne, har travlt med at hyre flere medarbejdere. De 80 ansatte, der var ved indgangen til året, har allerede fået 40 nye kolleger, og IO Interactive forventer at underskrive yderligere 20-30 ansættelseskontrakter i år. (Morgenavisen Jyllands-Posten)