Artikel top billede

Barnes & Noble vil ikke betale Android-licens til Microsoft

Microsoft tjener milliarder på Android-licenser, men Barnes & Noble går nu til modangreb.

Den amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble bruger operativsystemet Android i sin Nook Reader og det har fået Microsoft på banen, der kræver at firmaet skal betale licensafgifter. Microsoft får allerede penge for anden solgte Android-enhed og det anslås at Microsoft vil tjene 2,5 mia. kr. på Android-licenser i dette regnskabsår. Det er mere, end Microsoft tjener på sit eget Windows Mobile.

Men Barnes & Noble har nægtet at betale til Microsoft - og er gået til modangreb. Nu har Groklaw fået fat i et brev fra Barnes & Noble til det amerikanske Justitsministerium, hvor man hævder at de fem patenter som Microsoft forsøger at bruge mod Android er ugyldige og desuden beskriver helt almindelige komponenter i et operativsystem.

"De patenter som Microsoft har gjort gældende overfor Barnes & Noble ... er ikke andet end trivielle beskrivelser af kendte, ubetydelige egenskaber i et operativsystem," hedder det i brevet.

Barnes & Noble giver også eksempler på ældre opfindelser (prior art) som skulle gøre patenterne ugyldige. Boghandler-kæden anklager Microsoft for at opkræve alt for høje licensafgifter og forsøge at opnå en "veto-ret" på funktionerne i Android.

De fem patenter som Microsoft forsøger at bruge mod Android har blandt andet overskrifter som "Remote retrieval and display management of electronic document with incorporated images", "Selection handles in editing electronic documents" og "Loading status in a hypermedia browser having a limited available display area".

Microsoft forlanger mellem 3 og 6 dollar for hver Android-enhed. Mange af de store producenter har valgt at betale til Microsoft - senest har Huawei indledt forhandlinger med softwaregiganten. Selv Samsung, der kæmper et juridisk opgør med Apple ved domstolene i flere lande, har valgt at betale.

Barnes & Noble forsøger nu at få de amerikanske monopol-myndigheder til at gribe ind overfor Microsoft. I brevet hævdes det blandt andet at Microsofts kampagne mod open source og Android er et forsøg på at bremse den frie konkurrence på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere