Orange vil binde kunderne op til tre år

Hvis de danske mobilkunder nogensinde skal have udskiftet deres telefoner til nye og mere avancerede modeller, skal der gives tilskud. Det er fint, hvis vi må binde kunden 12-36 måneder, mener Orange. Konkurrencestyrelsen efterlyser henvendelser, hvis reglerne skal ændres.

Mobilselskaberne skal have lov at binde kunderne i op til 36 måneder, mener mobilselskabet Orange, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen i sin danske forretning.

Hvis man er sikker på at have kunden i folden i lang tid, kan det bedre betale sig at give tilskud til nye mobiltelefoner, og det bliver især nødvendigt med fremtidens 3G-mobiltelefoner, der bliver meget dyre.

- Muligheden for en længere bindingsperiode vil være favorabelt for markedet og for teknologiudbredelsen, siger koncerndirektør Morten Christiansen, Orange.

Dermed er Orange nærmest vendt på en tallerken, siden selskabet i marts sidste år opfordrede branchen til helt at droppe bindingsperioder for at skabe gennemsigtighed i markedet.

- Det er ikke vores holdning i dag, konstaterer Morten Christiansen.

- Forbrugerne skal have valget mellem, hvor lang bindingsperiode der skal gælde, og de sparer flere penge på telefonen, jo længere tid de binder sig til et abonnement, tilføjer koncerndirektøren.

Penge til at investere

En god kunde, der gerne vil have en meget dyr telefon, vil med fordel kunne binde sig til sit abonnement i 36 måneder og få et stort tilskud til at købe telefonen.

Den typiske bindingsperiode vil være 12-18 måneder, hvilket gælder i flere andre europæiske lande.

Længere binding vil være godt for mobilselskaberne, der i dag bruger en masse energi på at tilkæmpe sig flere kunder. Over 30 procent af mobilbrugerne flytter hvert år selskab, og derfor er der konstant en stor mængde kunder at slås om.

- Med en længere bindingsperiode sparer selskaberne penge og kan investere og arbejde mere med kunderne, mener Morten Christiansen.

Han understreger, at ønsket om længere bindingsperioder er hans personlige holdning, og at Orange ikke endnu har arbejdet på at få tiltaget godkendt hos myndighederne.

Skal sikre konkurrence

I dag må teleselskaberne maksimalt binde deres kunder i et halvt år. Det fremgår af en bekendtgørelse fra IT- og Telestyrelsen, der typisk vil inddrage både Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden i disse spørgsmål.

Konkurrencestyrelsen har ingen aktuelle planer om at kigge på bindingsperioden, der er skabt for at beskytte nye spillere på mobilmarkedet.

- Men det kommer ikke bag på os, at branchen gerne vil ændre bindingsperioderne. Som konkurrencemyndighed ønsker vi bindingsperioder, som fremmer konkurrencen mest muligt på både kort og lang sigt, siger kontorchef Niels Rytter, Konkurrencestyrelsen.

Han peger på, at det ikke er tilfældigt, at netop telebranchen er underlagt særlige regler om bindingsperioder.

- Det skyldes jo, at konkurrencen ikke har fungeret godt nok. Hvis det har ændret sig, så må branchen anmode IT- og Telestyrelsen om en revision af reglerne, siger Niels Rytter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere