Jyske Bank parat til retssag om Kerfi-millioner

Truslen om sagsanlæg fra konkursboet efter den krakkede forhandler Kerfi får ikke Jyske Bank til at ryste på hånden.

Udsigten til en retssag om værdierne i boet efter den krakkede forhandler Kerfi ryster ikke Jyske Bank, som ifølge afdelingsdirektør Flemming Nielsen er klar til at tage et juridisk slagsmål om sagen.

I forbindelse med Kerfis konkurs i oktober i fjor indbetalte en række af Kerfis kunder deres tilgodehavender – i alt 5,3 millioner kroner - til Jyske Bank, som var forhandlerens bankforbindelse. De penge mener kurator Claus Abildstrøm skal deles solidarisk mellem kreditorerne i konkursboet. Jyske Bank har afvist kravet, hvilket har fået kurator Claus Abildstrøm til at true med sagsanlæg mod banken.

»Vi kan ikke fraskrive os nogle penge, når vi mener at have retten på vores side. Det er en rent juridisk spørgsmål, som en dommer i sidste ende kan komme til at tage stilling til. Det er der ikke noget usædvanligt i set fra vores side, men det er ikke noget, vi ønsker at diskutere før vi har en afgørelse,« siger Jyske Banks Flemming Nielsen til CRN.

Vinder Jyske Bank sagen kan blive en dyr fornøjelse for de øvrige kreditorer, som i alt har omkring 14 millioner kroner ude at svømme efter Kerfi-krakket.. Uden pengene fra Jyske Bank har kreditorerne nemlig kun udsigt til at få 12 procent af deres tilgodehavender. Lykkes det derimod at vride pengene ud af banken, vokser kreditorernes dækning til 26 procent.

Tabene er ganske vist i vid udstrækning dækket via kreditforsikringer, men det kan efterfølgende udløse højere forsikringspræmier til kreditorerne.

Hos en af de største kreditorer, Actebis, siger nordisk direktør Torben Qvist, at han bakker op om sagen mod Jyske bank.

»Jyske Bank sikrede sig en pæn sum penge i forbindelse med lukningen af Kerfi. Det er vigtigt for os, at der bliver klarhed om sagen, og hvis kurator mener, der er basis for en retssag støtter vi op om det,« siger Torben Qvist.

Udover Actebis er Tech Data og Arrow DCS blandt de største kreditorer.

Datoen for retssagen er endnu ikke fastsat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere