Mobilselskaber skal sluge kameler

De danske mobilselskaber skal ud af starthullerne, droppe principperne og indgå i fusioner. De selskaber, der tøver, bliver tabere, siger analytikerne, der nævner Sonofon som bedste bud på at sluge Orange.

De danske mobilselskaber bliver nødt til at sluge nogle kameler. Det bliver nemlig umuligt at opfylde alle deres ønsker, når de fusionerer, og det er helt nødvendigt, at de slår sig sammen.

Sådan lyder det fra teleanalytikeren John Strand, Strand Consult, efter Orange tirsdag stillede så skrappe mål for sine datterselskaber, at en fusion på det danske marked er mest sandsynlig.

- Det er sidste chance for mobilselskaberne. Hvem der skal giftes med hvem er i princippet ligegyldigt, mener John Strand.

- De, som hurtigst sætter sig ned og forhandler en fusion på plads, får chancen for at blive en reel modspiller til TDC. De sidste bliver ladt tilbage, tilføjer han.

Men i en fusion får hverken Orange, der har brændt omkring fem milliarder kroner af i Danmark, eller konkurrenterne alle deres ønsker. Der skal sluges kameler, fastslår John Strand.

- Det afgørende er, hvem der tager initiativet, vurderer han.

John Strand nævner både Telia og Sonofon som oplagte for Orange at slå sig sammen med. Men han fremhæver særligt Sonofon, fordi selskabet ikke har nogen 3G-licens.

Det største problem for Sonofon er til gengæld, at ejerne, amerikanske Bellsouth og norske Telenor, langt fra er enige.

Også analytiker Holger Smitt fra Sydbank har både Telia og Sonofon som kandidater til en fusion med Orange.

Ligesom John Strand vurderer han, at Orange i første omgang bejler til Sonofon, netop på grund af 3G-licensen, og fordi Sonofon står stærkere end Telia.

- Nu har Orange budt op til dans og sendt et signal om konsolidering. Det er ikke spor overraskende, for i det lange løb er der ikke plads til alle mobilselskaber på det danske marked, siger Holger Smitt.

Både Telia og Sonofon sagde i går til Computerworld Online, at de er parate til at finde partnere på det danske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere