Den internationale it-konsulentvirksomhed CapGemini vil fremover anbefale sine virksomhedskunder at bruge Googles store samling af online-tjenester som gmail, kalender og skrive- og regnarksprogrammer.
Det sker som et led i en aftale CapGemini har indgået med søgegiganten Google. Det franske it-konsulenthus skal dog stadig bakke op om programmer fra såvel Microsoft som IBM. Med aftalen håber Google at få blåstemplet sine tjenester til virksomhedsbrug. Og analytiker Ray Wang fra Forrester Research vurderer dog også at søgegiganten vil vinde øget troværdighed med den nylig indgåede aftale:
»Googles programpakke vil få mere troværdighed nu, efter at CapGemini er gået med til at yde support og hjælpe til med at integrere produkterne,« siger Ray Wang til det amerikanske nyhedsbureau AP.