Årsvækst på 3601 procent for Fujitsu Siemens

Med en stigning i markedsandele fra to til 33,4 procent i første kvartal af året sætter Fujitsu Siemens Computer sig på UNIX-markedet. Netop på dette marked sælger virksomheden fortsat direkte, selv om de nu overvejer at hente hjælp fra forhandlerne for at kunne udnytte potentialet.

3601 procent er Fujitsu Siemens Computer vækstet på UNIX-markedet i 2004 sammenlignet med året forinden. Målt i markedsandele er virksomheden samtidig steget fra to til 33,4 procent i første kvartal i år holdt op mod samme kvartal sidste år. Fujitsu Siemens Computer sætter sig dermed tungt på UNIX-markedet, viser tal fra IDC.

»Kendetegnende ved tallene er, at det er et par håndfulde store kunder, der er kommet til,« forklarer Merete Søby, salgsdirektør hos Fujitsu Siemens Computer.
De nye kunder har alle tidligere haft UNIX som operativsystem, men har nu skiftet til UNIX-varianten Solaris fra Fujitsu Siemens Computer.

På UNIX-markedet sælger virksomheden fortsat direkte. Men overvejer nu at begynde at gå gennem kanalen for blandt andet også at nå de mindre slutkunder.
»Vi kan selvfølgelig se en fordel i, at forhandlerne kan hjælpe med til at åbne flere døre,« fortæller Merete Søby, som forklarer, at virksomheden er i dialog med flere forhandlere, men at det lidt tungere salg kræver, at man også finder de rigtige forhandler-profiler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere