Engelske tab reducerede overskud hos DCC

Lukning af engelsk datterselskab og oprydning betød, at Dansk Computer Center kom ud med overskud på 654.000 kroner før skat i 2005 mod mod 4,8 milllioner kroner i 2004.

Direktør Johannes Bach fra broker og distributionsforretningen Dansk Computer Center(DCC) sover ikke dårlig over at overskuddet i hans forretning i 2005 dykkede med godt fire millioner kroner. Han betragter året som en enlig svale, hvor der blev ryddet op i forretningen.

»Vi forventer ikke under 12 million kroner i overskud i 2006. Vi ligger meget pænt i forhold til vores budgetter, så det er ikke nogen tom melding,« siger Johannes Bach.

Han tilskriver de gode tal for foråret, at selskabet har lavet en ny struktur, hvor salgsdirektør Kent H. Jeppesen er blevet medejer med en 20 procents aktiepost. Samtidig er fire salgschefer blevet gjort til partnere.

Det er netop på grund af den nye struktur, at 2005 blev et år, hvor der blev ryddet op, fortæller Johannes Bach.

»Vi går i gang med kraftige udvidelser her inden længe. Når vi gør det så skal være ryddet op i alt. Vi skal have fuldstændigt rene linier,« siger Johannes Bach.

Oprydningen har bestået i at nedlægge et engelsk datterselskab, der beskæftigede sig med software. Derudover er der også mistet nogle penge i forbindelse med en svingende dollarkurs i 2005. Endelig har Dansk Computer Center indkasseret tab på dårlige betalere.

»Tidligere har vi måske været lidt for lidt for large over for vores forhandlere. Men nu kører vi med en strammere kreditpolitik. Tidligere kunne man godt få doblet op i forhold til hvad forsikringen sagde god for. Men det er vi holdt op med. Vi har for tit set, at det alliegevel endte med at vi måtte snakke med advokater om akkord,« siger Johannes Bach.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere