Hvis landets virksomheder og uddannelsesinstitutioner ikke længere havde Office til rådighed, så ville der udbryde panik og forvirring i Danmark.
Det indtryk får man, hvis klikker sig ind på hjemmesiden EnVerdenUden.dk.
Her afspilles en nyhedsudsendelse, hvor en dansk nyhedsvært fortæller om de skrækkelige begivenheder, et Office-løst samfund ville medføre. Et arbejdsmarked i opbrud og skole-elever i panik
Der er selvfølgelig tale om et indpakket reklamefremstød fra Microsoft.
Det er dog noget lettere at trække på smilbåndet af denne reklame i forhold til de famøse Gates og Seinfeld-videoer, som Microsoft tidligere har sendt på gaden.
Man skal have Silverlight installeret for at se reklamen. Desuden skal man selvfølgelig have en Facebook-konto for at få det fulde udbytte af morskaben. Se hele kampagnen på Enverdenuden.dk.