Den kontroversielle men populære video-delingsside YouTube vil ikke længere nøjes med at tilbyde videoklip på internettet. I 2007 skal videoklip på mobiltelefonen være en del af firmaets forretning.
Chad Hurley, som er chef for og en af stifterne af YouTube, regner ligefrem med, at videoklip på mobiltelefonen bliver et af nøgleområderne for YouTube i fremtiden.
»Vi håber, at vi har noget specielt til mobiltelefoner inden for et år. Indhold til mobiltelefoner bliver et kæmpe marked og specielt på videomarkedet, som vi arbejder med, er det en helt naturlig overgang,« siger han.