TDC taber ny forbrugersag om sex-opkald

Forbrugerrådet har vundet en principsag over teleselskabet TDC på vegne af en forbruger, hvis søn intetanende havde downloadet et program, der ringede op til Skt. Helena for 31.000 kroner.

Teleselskabet TDC har lidt et nyt nederlag i en sag om ansvaret for telefonopkald til eksotiske destinationer.

Vestre Landsret afgjorde onsdag formiddag, at en familie ikke skal betale omkring 31.000 kroner for opkald til øen Skt. Helena.

Sagen, der var rejst af Forbrugerrådet på vegne af familien, handlede om sønnen, der ved et uheld fik downloadet et program til sin computer, en såkaldt dialer, der selv ringede op til øen.

Forbrugerklagenævnet afgjorde allerede i 2001, at TDC ikke kunne forlange penge for opkaldene.

Da sagen er principiel, blev den behandlet af landsretten i stedet for byretten. TDC har nu mulighed for at anke dommen til Højesteret.

TDC tabte i december en lignende sag, der også handlede om sex-opkald til Skt. Helena for 50.000 kroner. Dengang ankede telekoncernen sagen.

Spærrer for opkald

I Forbrugerrådet glæder man sig over sagen, der i høj grad beskytter forbrugerne imod overraskelser på telefonregningen.

Sidste år valgte TDC og andre teleselskaber at spærre for opkald til en række lande, der huser de kostbare sex-tjenester.

- Det er et skridt i den rigtige retning. Men det er kreative mennesker, vi har med at gøre, og der er allerede set eksempler på sex-tjenester, der selv ringer op til lande i Østeuropa, som TDC ikke har spærret for, siger Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet.

Dommen fra Vestre Landsret viser imidlertid, at den type opkald snarere er TDC's problem end forbrugerens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere