Rabatter giver blæksælger millionoverskud

Distributøren Despec Supplies, der årligt sælger for en halv milliard kroner blæk og toner til printere, hiver indtjeningen hjem ved at betale regningerne før tiden. Det giver nemlig store rabatter hos producenterne.

Den danske afdeling af den hollandske distributør Despec Supplies har fundet en ny måde at tjene penge i et presset marked.

I en tid, hvor fortjenesten på blæk og toner til printere svinger mellem en enkelt og to procent, har selskabet fundet en økonomisk fidus. Det betaler simpelthen regningerne - før tiden.

- Vi har typisk aftalt 30 dages kredit med vores leverandører, men hvis vi betaler før tiden, får vi en kontantrabat. Det er værd at tage med i vores marked, hvor konkurrencen er hård, og priserne pressede, siger administrerende direktør hos Despec Supplies, Michael Sterlet Voll.

Rabat på 6,1 millioner kroner

Hans virksomhed omsatte for lidt over en halv milliard kroner i 2002. De primære produkter er forbrugsstoffer til printere, såsom blæk, toner og papir, men der ligger også salg af periferiudstyr, såsom digitalkamera, trådløse tastature og mus gemt i tallene.

Selskabet formåede i 2002 at tjene hele 6,1 millioner kroner på kontantrabatter, der er udløst, fordi det har betalt for indkøb, før kredittiden er udløbet.

Dermed har Despec Supplies tjent 5 millioner kroner efter skat, hvilket er det bedste resultat nogen sinde.

Året før gav rabat-tænkningen virksomheden en finansiel indtægt før skat på 2,6 millioner kroner, og derefter var der ingen vej tilbage for Michael Sterlet Voll.

Despec Supplies A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning516,6401,7
Resultat af primær drift (EBIT)1,92,3
Resultat før skat 7,23,0
Resultat5,02,1
Egenkapital15,910,9
Antal ansatte4439
- Det er en helt klar strategi vi har, og så længe vi har likviditet til det, fortsætter vi med at betale før udløbet af kredittiden, siger han.

10 procent frem herhjemme

Despec Supplies, der beskæftiger 44 medarbejdere, fungerer også som lager- og logistikfacilitet for det norske og islandske selskab.

Michael Sterlet Voll er ansvarlig for forretningen i alle tre lande, og landenes salg er konsolideret ind i det danske regnskab.

Selve salget af forbrugsstoffer herhjemme voksede med ti procent til 285,5 millioner kroner i 2002, mens den samlede omsætning for de tre lande voksede 115 millioner kroner til 516,6.

Heraf stammer en forholdsvis lille del fra salget i den nyligt oprettede filial på Island, der ifølge Michael Sterlet Voll løber rundt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere