TDC får ny konkurrence i Schweiz

Den schweiziske regering er klar med nye frekvenser til GSM-mobilnet, og de nuværende mobilselskaber, herunder TDC, kan ikke komme i betragtning. TDC-direktør Henning Dyremose tager udbuddet med sindsro.

Nye mobilselskaber får nu chancen for at åbne på det schweiziske marked, efter at telemyndighederne vil sende ledige GSM-frekvenser i udbud.

Udbuddet skal sættes i gang i løbet af sommeren, og for at styrke konkurrencen er de tre nuværende mobilselskaber med egne netværk udelukket fra at byde.

Det drejer sig om TDC-selskabet Sunrise, Orange samt den største spiller, Swisscom, hvor verdens største mobilselskab, Vodafone, ejer 25 procent.

TDC-topchefen Henning Dyremose tager nyheden med ro og har svært ved at se, hvem der skulle være interesserede i at byde på frekvenserne.

- Der er to store europæiske brands, nemlig Vodafone og Orange, og de er allerede til stede i Schweiz. Hvem der ellers skulle have lyst, har jeg svært ved at se, siger han til Computerworld Online.

TDC Switzerland er blevet en god forretning for TDC, og den gode indtjening er den eneste grund til, at TDC-koncernen kunne opretholde sin vækst i overskuddet før afskrivninger (EBITDA) i årets første kvartal.

Henning Dyremose er ikke overrasket over, at den schweiziske stat vælger at udbyde nye frekvenser.

Schweiz har kun kunnet opretholde tre licenser til UMTS eller 3G-telefoni, og med det samme antal GSM-udbydere er der rigelig ledig kapacitet på markedet, mener schweizerne.

- Men så vil vi bare glæde os over, at vi har haft nogle gode år med mindre konkurrence, siger Henning Dyremose.

Myndighederne vil afholde udbuddet som en skønhedskonkurrence, hvor antallet af udstedte licenser afhænger af de forslag, der bliver indsendt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere