Der var glæde i it-rådgivningsfirmaet HiQ's lejr, efter at selskabet havde afsluttet årets anden kvartal med et plus, der svarer til 32 millioner danske kroner. Med det tal har HiQ cirka tjent 1,6 milloner kroner mere end, hvad aktieanalytikerne havde spået.
Og i modsætning til samme periode sidste år er der tale om en ekstragevinst på cirka 8 millioner kroner.
»Jeg er meget tilfreds med den første halvdel af det her år,« lyder det i en skriftlig fra HiQs administrerende direktør Lars Stugemo i den svenske netavis IT24.
HiQ rådgiver virksomheder med fokus på softwareløsninger inden for data- og telekommunikation, softwareudvikling og simulering. Firmaet
beskæftiger omkring 1000 medarbejdere i Norden og Østeuropa.