Ny kanalansvarlig hos Fujitsu Siemens

Et kendt ansigt blandt mange danske it-forhandlere, Erik Søe-Pedersen, skifter arbejdsgiver og bliver den nye salgs- og marketingdirektør hos Fujitsu Siemens Computers i Hellerup. Hos Fujitsu Siemens får han ansvaret for SMB-forretningen samt forhandlerkanalen.

Desuden får Erik Søe-Pedersen, der tiltræder 1. august, det overordnede ansvar for Fujitsu Siemens' markedsføring på det danske marked.

Erik Søe-Pedersen har mere end 20 års brancheerfaring fra stillinger i både ind- og udland. Senest har han været nordisk salgsdirektør for SMB og Channel i IBMs PC-division.

Erik Søe-Pedersen har holdt 10-års jubilæum i IBM, hvor han både har beskæftiget sig med salg til forhandlerkanalen og storkunder. I en periode på to år, 2002-2003, var han udstationeret hos IBM i Paris og ansvarlig for forhandlersalget i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Oprindelig har Erik Søe-Pedersen en baggrund fra forhandlerleddet, idet han har været ansat hos de i 80'erne kendte WRP og Multi-inform. I en kort periode arbejdede han også hos Compaq.

»Ansættelsen af Erik Søe-Pedersen markerer tydeligt, at vi holder ved vores klare kanalstrategi. Produkter fra Fujitsu Siemens Computers sælges gennem forhandlere,« understreger administrerende direktør Lars Wørzner, Fujitsu Siemens Computers.

»Jeg kender Erik som en mand, der kan tale kanalens sprog og forstår forhandlernes udfordringer bedre end de fleste andre. Jeg er sikker på, at Fujitsu Siemens Computers fremover vil blive endnu stærkere repræsenteret hos de danske it-forhandlere,« fortsætter Lars Wørzner.

Erik Søe-Pedersen er 39 år, gift og har to børn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere