Tirsdagens aviser om IT

Mobiltelefonen advarer om børns svinkeærinder. Danske Bank ramt af nyt nedbrud. Telia kunne ikke udskrive rykkere. Telmore rustet til yderligere priskrig.

Mobiltelefonen advarer om børns svinkeærinder

Alcatel har lanceret et nyt produkt, som gør det muligt for forældre at få elektronisk besked, hvis børnene ikke går lige hjem fra skolen eller fritidshjemmet. Systemet benytter det almindelige mobilnet og kræver, at forældrene først går turen igennem for at fortælle systemet om ruten. Den skal også plottes ind på internet. Endnu har ingen danske mobilselskaber købt produktet, og interesseorganisationen Børns Vilkår advarer mod den. "Vi må som forældre acceptere, at hvis vi kræver den maksimale tryghed, så invaliderer vi vores børn, for de har behov for frihed for at kunne udvikle sig," siger sekretariatschef Birk Christensen.

Danske Bank ramt af nyt nedbrud

Danske Bank blev i går ramt af et nyt nedbrud, som dog var langt fra så slemt som det store nedbrud i forrige uge. Denne gang gik linien til handelssystemet på Københavns Fondsbørs ned, og det betød, at bankens kunder ikke kunne handle aktier i to timer i går eftermiddag. Banken modtog i den periode ordrerne telefonisk og udførte dem, da systemet var kommet i luften igen. "Den slags kabelnedbrud oplever alle, der har kontakt til omverden. Men ulykkeligvis lægger det sig på toppen af alle IT-problemerne fra forrige uge. Derfor bliver nedbruddet ekstra synligt og uheldigt," siger direktør Jørgen Klejnstrup, Danske Bank. (Børsen)

Telia kunne ikke udskrive rykkere

I 11 måneder var Telias mobildivision ude af stand til at udskrive rykkere. Fejlen opstod, efter selskabet skiftede faktureringssystem i december 2001. Derfor er Telia først nu i gang med at sende rykkere ud til 60.000 af selskabets knap en halv million kunder, og det giver mange klager. I alt sender Telia cirka 365.000 rykkere ud. (Jyllands-Posten)

Telmore rustet til yderligere priskrig

Lavprisselskabet Telmore er forberedt på, at priskrigen i mobilbranchen kan bringe priserne for at ringe endnu længere ned end i dag. De lavere priser presser ifølge Telmore-direktør Frank Rasmussen de andre lavprisselskaber, og det vil fremme en konsolidering, argumenterer han. TDC Mobils direktør, Mads Middelboe, afviser dog, at selskabet skal ned på en krone i minuttet. Telmore har netop sat sine priser ned, så det i dag koster 1,10 kroner i minuttet at ringe fra mobiltelefonen. Både Debitels lavprisselskab, Smarttalk, og CBB Mobil overvejer i øjeblikket, om de skal svar igen på Telmores prisfald. (Berlingske Tidende, Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere