Ni fyret hos Shg efter kreditstramning

En stramning i kreditvurderingen fører til varemangel og fyringer hos Shg, som nu må kigge sig om efter nye samarbejdspartnere for at holde fast i egenproduktionen.

Shg.dk i Århus har i dag fyret ni medarbejdere i produktion, support og lager. Fyringen kommer efter kreditforsikringsfirmaet Euler-Hermes tidligere på måneden strammede for onlineforhandlerens kreditbetingelser. Dermed har Shg fået problemer med at skaffe varer til sine kunder.

»Euler-Hermes' kreditstramning har ramt os fra den ene dag til den anden, uden mulighed for at vi kunne forberede os,« siger Thomas Falborg, som dog regner med, at butikken indenfor de næste 14 dage er »back to normal« med fuldt varesortiment på hylderne.

»Det er træls, men jeg regner med, at vi vinder de kunder tilbage, der har købt hos vore konkurrenter,« siger Thomas Falborg, Shg.

Planen er, at Shg i løbet af de næste tre-fire måneder lukker sin produktion af firmaets eget pc-mærke samt specialbyggede pc'er. Desuden vil Thomas falborg i mellemtiden søge efter en ny ekstern partner til pc-produktion.

»Det er oplagt, at vi søger et jysk samarbejde,« siger Thomas Falborg.

Samtidig med fyringerne har Shg sat en tom byggegrund til salg. Salget skal indbringe tre millioner kroner til den skrantende virksomhed.

To af de fyrede medarbejdere har arbejdet på lageret, hvor den automatiske lagerrobot overtager en stadig større del af arbejdet. I kundesupport vil flere ansatte blive erstattet med online-vejledninger til kunderne og en chatsupport.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere