Motorolas Tetra-direktør fratræder

Direktør Ole Haslund forlader Motorola efter 25 år. Senest har han stået i spidsen for koncernens danske Tetra-satsning, Tetranet, der har været igennem en lang og hård fødsel.

Mens der endnu er tvivl om, hvorvidt der nogensinde kommer kunder ind i Motorolas teleselskab, Tetranet, forlader direktør Ole Haslund sin post.

Teleselskabet er baseret på radioteknologien Tetra, som Motorola vandt en licens til i 2001.

Siden er alt gået anderledes end planlagt.

De danske beredskabsmyndigheder har endnu ikke taget stilling til, om de vil satse på den nye Tetra-teknologi, og imens er Motorola kommet i klemme i den stramme tidsplan.

Tetranet skulle dække 25 procent af Danmark med sit netværk inden oktober i år, og det syntes håbløst uden en eneste kunde til at finansiere den kostbare teknologi.

Sidst i februar valgte IT- og Telestyrelsen at lempe udrulnings-kravene med et år, og Motorola og Ole Haslund gik på jagt efter kunderne.

Jagten slut

Jagten slutter for Ole Haslunds vedkommende 1. april, hvor direktørstillingen overdrages til hans afløser, der foreløbig holdes hemmelig.

Ole Haslund understreger, at det er hans eget valg at fratræde nu.

- Projektet er nu nået til en fase, hvor der er brug for andre færdigheder, end hvad jeg kan tilbyde, siger Ole Haslund.

Til august kunne han have fejret 25 års jubilæum i Motorola. Han har - ligesom i Tetranet - altid haft rollen som en igangsætter, der overlod sin plads til andre, når et projekt var kommet op at køre.

- Hvis jeg skulle fortsætte i Motorola, ville det blive i udlandet, og det har jeg ikke noget ønske om af familiære årsager, siger Ole Haslund.

Han varsler en samlet udmelding om hans afløser og status for Tetra-projektet fra Motorola i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere