De største onlineannoncører hos edbpriser.dk satte i starten af november et pres på prisportalens ledelsen og med krav om, at edbpriser.dk ændrede den måde forhandlerne blev listet på.
Proshops Poul Thyregod og Laptops Søren Jansen og flere af Danmarks andre store online-it-forhandlere, gik i kamp med en påstand om, at edbpriser.dks måde at liste forhandlerne gjorde det muligt for forhandlere at snyde sig til den attraktive topplacering ved at annoncere varer, som de reelt ikke ville sælge.
Presset førte til, at edbpriser.dk ændrede sine regler for produktlistning, så kun forhandlere med en garanteret leveringstid kunne stå øverst.
Århusianske Poul Thyregod er blandt de forhandlere, der pressede edbpriser.dk til at ændre sin listemåde. Han er direktør for onlineforhandlerne Proshop, Shg og PRC Data og ser sig selv som den største annoncør på edbpriser.dk. Poul Thyregod fortæller, at han har bedt prisportalen
rettet listemåden, så forhandlere, der ikke oplyser leveringstiden kommer nederst.
»Efter jeg fik mistanke om uregelmæssigheder kontaktede jeg for et par uger siden edbpriser, og bad om at det rettet op,« siger
Poul Thyregod.
Presset på edbpriser.dk har ført til, at en række mindre forhandlere er blevet sorteper. Det får forhandlerne, der alle betaler for at få deres varer på edbpriser.dk, til at kritisere prisportalen for at skride for hurtigt til handling. Ændringen skete med kun en enkelt dags varsel og forhandlerne havde derfor ikke mulighed for at lave om på deres arbejdsgange inden ændringen trådte i kraft. Det får en række forhandlere til at kritisere edbpriser.dk for ikke at holde dialogen åben med deres annoncører.
Læs mere i CRN nummer 22, der er på gaden i dag.