Mermaid køber rester af Easymemory

Skærmproducenten Mermaid er kommet ovenpå efter sidste års rekonstruktion, og satser med købet af sunde aktiviteter fra konkursramte Easymemory på special-RAM, som et nyt supplerende ben til skærmene.

»Vi har plads i vores backofficefunktioner til at bygge et nyt ben på vores virksomhed,« siger administrerende direktør for Mermaid Technology, Henrik Johnsen.

Han understreger samtidig, at selv om Easymemory er gået konkurs, så regner han ikke med at Mermaid får problemer med at tjene penge på RAM-salg.

»Det er mit indtryk at det var mangel på backofficefunktioner og likviditet, der var problemet. Det er ting vi kan sørge for,« siger han.

Rent formelt har Mermaid købt medarbejdere, lager og forpligtelser ud af Easymemorys konkursbo. Det nye selskab, som kommer til at rumme memoryaktiviteterne er et 100 procent ejet datterselskab af Mermaid technology.

Samtidig fortsætter medarbejderne deres arbejde fra kontoret i Århus. Hovedaktiviteten er salg af special-RAM, hvilket fortrinsvis dækker over RAM til servere.

»«I første omgang kører vi videre under navnet Easymemory. Med tiden vil vi overveje, om vi også vil bruge Mermaid som brand på RAM-aktiviteterne,« siger Johnsen.

Han fortæller at købet af RAM-aktiviteterne muligvis kun er første opkøb fra Mermaid. Med tiden kan det meget vel vise sig, at Mermaid vil styrke virksomheden med yderligere ben.

»Med købet af Easymemory viser vi også, at vi nu er ovenpå, og kan tænke offensivt igen,« siger Johnsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere