3Com holdt i denne uge konference i Las Vegas. Her blev det fastlagt, at netværksselskabet har nye målsætninger for dets nuværende og kommende partnere. 3Com lægger særlig vægt på at opmuntre partnerne til at udvikle sig og opruste inden for ekspertiseområder. Partnerne skal væk fra tankegangen om, at indtjening er det vigtigste, sagde 3Com på konferencen.
Samtidig blev det fastslået, at den nye strategi også får konsekvenser for forhandlere af TippingPoint-produktet UnityOne, som er et hardwarebaseret sikkerhedssystem. For fremtiden vil 3Com uddele sølv- eller gold status efter godkendelsen som forhandler.
3Com opkøbte i december sidste år TippingPoint for 2,5 milliarder kroner.