Humac: Vi vokser mest på B2B-salg

Offensiv over for nye kundetyper er den væsentligste årsag til vækst for Apple-forhandleren Humac.

Direktør i Apple-forhandleren Humac, Morten Bo Andersen, er en glad mand, efter at selskabets seneste regnskab for første gang i fem år har vist et - ganske vist beskedent - overskud.

»Det, jeg er mest stolt over, er, at det er lykkedes at hæve omsætningen og komme tilbage på det niveau, vi lå på i 2007/08, samtidig med at vi har reduceret omkostningerne væsentligt både på medarbejdersiden og gennem optimering af vores procedurer,« siger Morten Bo Andersen.

Han fortæller, at hovedparten af den stigende omsætning, som i 2009/10 blev øget med 30 procent, stammer fra en satsning på løsningssalg på B2B-markedet, hvor Humac har fået fat i andre kundetyper end de traditionelle storforbrugere af Apple-produkter i den grafiske branche.

»Man får også bedre indtjening ved at satse på B2B-løsninger, hvor vi tilfører produktet noget værdi,« siger Morten Bo Andersen.

Flere it-forhandlere kritiserede før nytår Apple for at give for lave avancer på sine produkter, men den kritik deler man ikke hos Humac.

»Apple er nogle hårde hunde, men man må bare anerkende, at de har nogle unikke produkter, som kunderne gerne vil have,« lyder det fra Morten Bo Andersen.

»Vores problemer med at skabe overskud har haft at gøre med vores ejerstruktur og de finansielle forhold, samtidig med at vi øgede vores omkostninger uden at hæve omsætningen,« siger Morten Bo Andersen.

Han erkender dog, at Humacs bruttoresultat som andel af omsætningen faktisk er faldet i det seneste regnskab

»Det er korrekt, at vi det seneste år ikke har tjent væsentligt mere pr. solgt enhed,« siger Morten Bo Andersen.

Humac blev i foråret 2009 overtaget af det russiske ECS Gruppen, efter at de tidligere islandske ejere blev ramt af den økonomiske nedsmeltning på vulkanøen, herunder ikke mindst krakket i kapitalfonden Baugur.

»Siden Baugurs konkurs har vi ikke haft bankkreditter, men nu satser vi på at genetablere kredit både fra banken og gennem distributører,« lyder det fra Humac-direktøren.

Humac i Danmark har fortsat ni butikker rundt om i landet herunder tre erhvervscentre i København, Odense og Århus. I 2009/10 beskæftigede Humac 85 medarbejdere mod 124 ansatte i 2007/08.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere