Godt salg gennem blandt andet FDB og Dangaard/Fleggaard sikrede Epson solid fremgang i 2. kvartal.
Kun godt 1000 printere fra HP. Så tæt mener Epson Danmarks direktør, Hans Riber, han var på HP indenfor segmentet inkjet-printere.
»IDC-tallene viser at vi solgte 25.500 printere, mens HP solgte 26.600 printere i 2. kvartal. Havde jeg vidst vi var så tæt, så havde jeg købt de 1000 printere og stablet dem om hjemme i min garage«, siger en tydelig tilfreds Riber.
Han fortæller, at det gode salg blandt andet er opnået gennem gode kampagner hos Merlin-kæden og grænsehandleren Dangaard/Fleggaard.