Oracle har haft den store tegnebog fremme et par gange inden for relativ kort tid. Først var det PeopleSoft, så overbød de SAP og opkøbte Retek Inc. i sidste uge, og nu hedder nyerhvervelsen Oblix. Oracle overtog selskabet i går; endnu er der ikke offentliggjort hverken pris eller nærmere detaljer om købet.
Oblix er specialiseret i brugerstyrede sikkerhedsløsninger og håber på, at det med Oracles fodfæste i markedet kan tilbyde en unik løsning. Det siger tidligere Symantic-chef og nuværende direktør for Oblix, Gordon Eubanks i følge det amerikanske CRN. Hvilken rolle han får efter overtagelsen er heller ikke klarlagt.
Oracle opkøbte i januar konkurrenten PeopleSoft for den nette sum af 60 milliarder. I sidste uge overtog selskabet en anden softwareproducent, Retek, for næsen af SAP. Pris: 3,8 milliarder kroner.