Compare Support erklærer sig konkurs

Bestyrelsen i Compare Support kaster håndklædet i ringen efter længere tids uklarhed om selskabets situation. Torsdag behandler Sø- og Handelsretten selskabets konkursbegæring.

Det er ikke lykkedes for Compare Support og den nye direktør Johnny Søborg Larsen at få vendt udviklingen i selskabet. Nu har selskabets bestyrelse valgt at indgive en egenbegæring om konkurs. Det skete i fredags den 25. maj.

Johnny Søborg Larsen bekræfter konkursen overfor CRN, men ønsker endnu ikke at komme med en officiel udtalelse om, hvad der er gået galt for Compare Support.

Der har længe været mystik omkring Compare Support, efter at den hidtidige direktør og halvpartsejer Kim Mikkelsen blev fyret for en måned siden.

Dengang blev situation kun kommenteret ganske kort af bestyrelseformanden og ejer af den anden halvdel af Compare Support, Michael Rene Artvig.

»Et flertal i bestyrelsen mente, at Kim Mikkelsen ikke længere var den rette leder, og at virksomheden havde brug for en ny ledelse,« sagde han dengang til CRN.

Samtidig blev Allan Jakobsen ansat som ny direktør. Han nåede dog knapt at træde indenfor døren, før han var ude igen, og blev afløst af Johnny Søborg Larsen, som tidligere har arbejdet sammen med Michael Rene Artvig.

CRN har været i kontakt med Johnny Søborg Larsen flere gange, hvor han har lovet, at en udmelding om Compare Supports fremtid ville komme snart.

Nu er selskabet så begæret konkurs, og venter på, at Sø- og Handelsretten i morgen udpeger en kurator, der får til opgave at udrede trådene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere