Dangaard tjener kassen på sideforretning

Den danske mobildistributør Dangaard har succes med at at reparere, konfigurere og markedsføre mobiltelefoner i hele Europa. Derfor stiger både omsætning og overskud, selv om distributionsmarkedet går tilbage.

Europas største distributør af mobiltelefoner, Dangaard Telecom fra Padborg, tjener på gyngerne, hvad den sætter til på karrusellerne.

Koncernen har indset, at der er for små penge i den oprindelige kerneforretning, at flytte mobiltelefoner.

Mens det europæiske marked med at distribuere mobiltelefoner er faldet mellem 30 og 35 procent i 2002, har Dangaard Telecom øget både omsætning og indtjening markant.

Sideforretninger årsag til vækst

De gode takter, der har sikret mobil-giganten det bedste regnskab i koncernens historie, skyldes ifølge koncernchef Steen F. Pedersen, at Dangaard Telecom er vokset kraftigt på alle sideforretningerne.

- Vi har overtaget mange af forretningsområderne fra både operatørerne og leverandørerne. Det vil sige, at vi reparerer, konfigurerer, sætter SIM-kort i, markedsfører og sælger mobiltelefoner. Det er der meget større indtjeningsmuligheder i end ved blot at flytte kasser med mobiltelefoner, siger han.

Dangaard Telecom Holding A/S Årsregnskab
Millioner kroner2001/20022000/2001
Omsætning7.7466.122
Resultat af primær drift (EBIT)145,9101,9
Resultat før skat 93,764,2
Resultat60,336,4
Egenkapital210,7206,8
Antal ansatte1.053723
Dangaard Telecom er etableret i 14 lande, hvilket ifølge Steen F. Pedersen betyder, at koncernen er positioneret til at konkurrere med verdens største distributører, CellStar og Brightpoint.

- Vi er meget stolte af at have opnået så flot et resultat i et marked, der er gået tilbage. Vi har været i stand til at udvide forretningen takket være vores investorer, der har tiltro til vores vækststrategi og har penge til at støtte den, oplyser Steen F. Pedersen.

Overskud steget med 46 procent

Dangaard Telecom Holdning kom ud af 2001/2002, der sluttede med udgangen af september, med en omsætning på 7,74 milliarder kroner, en stigning på 26,5 procent på et år.

Overskuddet blev på 60 millioner kroner mod 36 millioner året før.

I det forgangne regnskabsår er investorerne, der blandt andre tæller BHS, Debitel, Fleggaard og 50 ledende medarbejdere, gået med til at nedbringe en gæld på 1,3 milliarder kroner med en halv milliard kroner.

Det er i følge Steen F. Pedersen sket ved at investorerne har konverteret gælden til aktier.

Dermed er Dangaard Telecoms bankgæld reduceret fra 848 millioner kroner til 317 millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere