Den hollandske stor-distributør GE Access opgiver at få en forretning ud af det danske marked, skriver forhandleravisen Computer Reseller News.
Ifølge avisen dropper GE Access at investere yderligere i den nordiske region, og dermed er Suns tidligere distributør DNS tilbage i sadlen.
DNS blev så presset, da Sun i 2000 valgte at tage svenske Next og hollandske GE Access ind som distributører, at selskabet blev tvunget til at lukke sin danske forretning.
Siden har DNS overtaget Nexts forretning i Danmark og Sverige, og nu, da GE Access forlader landet, er DNS igen ene om at distribuerer Suns-produkter herhjemme.