Mobiltelefon kan spore medarbejderne

Med et nyt produkt fra Orange kan en vognmand hurtigt se, hvor i landet chaufførerne befinder sig. Systemet bestemmer positionen ud fra den sendemast, de ansattes mobiltelefoner befinder sig i nærheden af.

Teleselskabet Orange tilbyder sine erhvervskunder at få oplyst, hvor deres sælgere, servicemontører eller chauffører befinder sig.

Systemet, der kaldes Basis Tracking, benytter Oranges eget GSM-mobilnetværk til at finde ud af, hvor en given mobiltelefon befinder sig geografisk.

Præcisionen afhænger af, hvor tæt Oranges master står i det område, hvor mobilkunden opholder sig.

I byområder opnås en præcision på ned til 200 meter, mens man på landet må leve med en præcision på mellem 500 meter og et par kilometer.

Den dårlige præcision opvejes af prisen, der er betydeligt lavere end satellitbaserede alternativer, der ifølge Orange kan koste 10-15.000 kroner alene i startomkostninger.

Foruden Orange-abonnementet og en pc med internetadgang er startomkostningen ved Oranges GSM-system 5.000 kroner. Dertil kommer en månedlig afgift på 50-99 kroner afhængig af, hvor mange biler der tilsluttes systemet.

Udgiften på hver sporing svarer til prisen på en SMS-besked.

- Ved at benytte systemet kan vores kunder planlægge deres opgaver mere effektivt. Det bliver lettere at se, hvilken vogn der er tættest på en given adresse og hurtigst kan være fremme. Samtidig giver Basis Tracking en højere sikkerhed, da kundens vogne kan spores, hvis der opstår kritiske situationer, siger Sasja Dalgaard, produktchef hos Orange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere