Artikel top billede

Tech Data fyrer seks medarbejdere

Salget svigter hos Tech Data, og det fik i sidste uge distributøren til at afskedige seks mand.

Det kniber med at holde dampen oppe hos distributøren Tech Data, der endnu engang har set sig nødsaget til at skære i bemandingen. I sidste uge fik seks ud af de cirka 130 medarbejdere en fyreseddel i hånden. Fyringerne rammer både afdelinger i Birkerød og Aalborg.

»Hver eneste fyring er en for mange og et udtryk for min manglende evne til at læse markedet rigtigt,« lyder det fra Tech Datas direktør Jørn Rosenmeier, der forklarer fyringerne med et svagt marked kombineret med for lav produktivitet.

Han understreger, at Tech Data ikke generelt har tabt markedsandele, selv om markedet bestemt ikke har været venligt stemt.

Sagt med andre ord lader salget til at svigte for distributøren.

Fyringerne forklarer han desuden med den danske købmandsmentalitet og hermed danske forhandleres følsomhed over for prisstigninger.

»En ny intern Tech Data-undersøgelse viser, at Danmark er det land i Europa, hvor forhandlerne er mest prisfølsomme. Det stiller store krav til vores effektivitet, og hvis markedet ikke udvikler sig, som vi har forudsagt, og vi derfor ikke når vores mål, bliver vi nødt til at se på omkostningerne,« siger Jørn Rosenmeier, der af hensyn til Tech Data-regler ikke kan udtale sig om tallene bag den manglende målopfyldelse.

Direktøren afviser desuden rygter om, at Tech Data skulle være ved at lukke Birkerød-afdelingen ned.

»Fordelingen af medarbejdere vi har sagt farvel til siden integrationen er cirka fifty-fifty i Birkerød og Aalborg, og vi er ikke ved at lukke Birkerød ned,« bedyrer Jørn Rosenmeier.

Han fortæller, at cirka 30 medarbejdere har forladt virksomheden siden sidste sommer. Mange har dog selv fundet andre græsgange.

Ifølge direktøren er der ikke flere fyringer på vej.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere