Tech Datas enterprisedivision, Azlan skal nu distribuere Oracles software til nordiske forhandlere.
Aftalen omfatter også danske forhandlere og betyder, at forhandlerne kan handle uden at skulle finansiere købet »up front« og uden at have en kontrakt direkte med Oracle.
Azlan vil bidrag med uddannelse og markedsføring samt hjælpe med at finde nye kundeemner til de forhandlere, der tilslutter sig.
Oracles introducerede sit nye forhandlerprogram sidste år og har i dag 350 forhandlere tilknyttet globalt. Aftalen betyder, at eksisterende Oraclepartnere i General Business (GB)-segmentet bliver overført til Azlan
Tech Datas nordiske chef, Jonas Elmgren siger, at Oraclesamarbejdet er et skridt mod at øge value-delen af Tech Datas produktportefølje og til at opbygge Tech Datas enterprisedivision.
»Det er vores første afgørende salgspartnerskab, efter vores opkøb af Scribona. Oracle er perfekt til at udvikle vores løsningssalg,« siger Jonas Elmgren.