Websales reddet på målstregen

Distributørerne og Told og Skat har vinket farvel til en del af de millioner, de havde til gode Websales, Peter Warnøes største selskab. Med en positiv egenkapital på seks millioner er konkurs-truslen afblæst.

Hardwareforhandleren Spirit Websales er blevet reddet i dommerens overtid.

De største kreditorer, Told og Skat samt selskabets distributører, giver afkald på en del af deres tilgodehavender.

Tidsfristen var oprindelig sat til mandag, men forhandlingerne med Told og Skat trak i langdrag.

Derfor valgte administrerende direktør i Spirit Websales, Klavs F. Jørgensen allerede mandag at informere medarbejderne.

- Der var en reel risiko for, at jeg måtte indgive konkursbegæring, og forhandlingerne med Told og Skat var ikke lette, siger han.

- Det synes jeg, at mine medarbejdere skulle vide, og selv om jeg godt var klar over, at det ville skabe rygter og nervøsitet, valgte jeg at holde dem løbende informeret, tilføjer Websales-direktøren.

Egenkapitalen væk

Efter nogle intense dage ved fax-maskinen kunne han og medarbejderne i går eftermiddag, ondag, ånde lettet op. Klokken 15.30 onsdag tikkede Told og Skats accept af en frivillig akkord ind på fax hos Websales.

Med akkorden går kreditorerne glip af en procentdel af deres tilgodehavender. Hvor mange procent der er tale om, ønsker Klavs F. Jørgensen ikke at oplyse.

Samlet set har kreditorerne i Websales tilgodehavender på et tocifret millionbeløb. Underskuddet i Websales opstod, da søsterselskabet Spiritech gik konkurs lige inden nytår. Både Spiritech og Websales har Peter Warnøe, manden bag Aston Group, som hovedejer.

Spiritech skyldte Websales et tocifret millionbeløb i mellemregninger, og konkursen kostede dermed Websales hele egenkapitalen.

Aftalen mellem Websales' kreditorer, aktionærer og Told og Skat betyder, at Websales kan drives videre, samt at egenkapitalen nu lyder på seks millioner kroner.

- Desuden viser det, at kreditorerne har tillid til, at vi kan drive forretningen fornuftigt videre, siger Klavs F. Jørgensen.

Mulighed for tilbagebetaling

En del af akkorden indeholder nemlig mulighed for, at kreditorerne på et tidspunkt kan få noget af deres tilgodehavender tilbage, hvis Websales får et fornuftigt overskud i fremtiden. Inden konkursen i Spiritech havde Websales overskud.

- Jeg er utrolig lettet og meget glad. Det har været en fantastisk hård tid, og jeg er fuld af beundring over, at vores medarbejdere har holdt humøret oppe, siger Klavs F. Jørgensen.

I forbindelse med rekonstruktionen har Websales købt 12 medarbejdere og deres aktiviteter ud af boet efter Spiritech.

De nye medarbejdere skal blandt andet styrke kompetencen inden for Microsoft-software og sælge storage fra HP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere